Pas på bagagen
Sådan mindsker du risikoen for, at din bagage bliver stjålet eller ødelagt:
- Pas på ved ankomst og afgang fra lufthavne, hoteller, busser og lignende steder, hvor der er mange mennesker
- Sørg for, at kufferter er forsvarligt lukkede, og at remme er spændt fast
- Vær opmærksom - en selvsikker udstråling skræmmer ofte tyve væk
- Gå efter et fast mål, stop f.eks. ikke op i de mindre pæne områder i storbyer
- Bær ikke dine værdigenstande på synlige steder. Smykker, pas og penge bør gemmes væk, benyt gerne hotellets sikkerhedsboks
- Lås døren til dit hotelværelse, også når du er på værelset
- Fordel dine penge. Et mavebælte til store beløb er det sikreste og medbring kun en pung til småbeløb
- En skuldertaske bør bæres med remmen på tværs, så tasken ikke let kan hives af
- Vær opmærksom på personer, som passer dig op på gaden for at sælge souvenirs eller lign.
- Hvis du rejser i bil, så vær opmærksom på vejpirater og undgå at overnatte på raste- og parkeringspladser.
Kontakt vores kundeservice
Ring på +45 33 25 25 25
Mandag-torsdag kl. 9.00 - 16.00
Fredag kl. 9.00 - 16.00