Turistmave - værd at overveje på rejsen til Thailand

Turistmave, feriemave eller dårlig mave. Uanset hvad vi kalder det, er der tale om samme ubehagelige tilstand som oftest opstår, når vi er ude at rejse. Mavebesværet fører til opkast og/eller diarre. Sygdommen optræder relativt hyppigt i forbindelse med flere populære rejsemål.

Turistmave i Thailand

Thailand er et af de mest populære rejsemål for danskere, men på grund af det tropiske klima, er det desværre også et af de steder, hvor turistdiarré hyppigst optræder. Som rejsende i Thailand skal man altså være ekstra opmærksom på, hvordan man kan undgå at blive smittet. 

Husk også at købe en rejseforsikring, der dækker dig, hvis uheldet er ude, og du bliver syg på din rejse, da mødet med det thailandske sygevæsen ellers kan blive en dyr fornøjelse. Læs mere i Rejseguiden for Thailand.

Hvordan kan man forebygge turistmave?

Fokuser på at undgå smittekilderne frem for at forebygge sygdommen. Afhængig af hvilket land, du besøger, findes der forskellige måder hvorpå smitten spredes, men den mest almindelige er via mad og drikke.

Du kan beskytte dig selv på følgende vis:

Vask hænderne ofte, særligt efter toiletbesøg og ved madlavning

Hav altid en flaske håndsprit i tasken, og anvend den regelmæssigt

Undgå buffeter, hvor maden står fremme i længere tid. Vær ekstra forsigtig med varm mad, der er blevet kold og omvendt. 

Undgå isterninger og vand fra hanen

Undgå is, hvis den er produceret lokalt

Undgå mad fremstillet af fødevarer, der ikke først er tilberedte, eksempelvis rå æg og ferske grønsager

Bakterier samles på genstande der bruges af flere personer, ex pengesedler, mønter, fjernbetjeningen på hotellet osv. 

Undgå at pille dig selv i øjne, mund og mundvige

Hvor længe varer turistmave, og hvilken behandling findes der?

Sygdommen varer almindeligvis 3-4 dage og medfører diarré, mavepine, ildebefindende, feber og opkast. Normalt går ubehaget i sig selv igen, men vær opmærksom på om din egen eller dine medrejsendes tilstand forværres. 

Det er en god idé at drikke godt med vand, eventuelt indtage væskeerstatning, da turistmave fører til væskemangel. 

Gode rejseråd fra Fødevarestyrelsen

Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?

Søg efter pris og book

Se også:

Language