Beregn din pris på rejseforsikring
- {{originalfilename}} x
Hvad koster en rejseforsikring hos Europæiske ERV? Sådan beregner vi din pris
Når du beregner prisen på din rejseforsikring, spiller flere vigtige faktorer ind. Hos Europæiske ERV har vi gjort det nemt og overskueligt at finde ud af, hvad din rejseforsikring koster, afhængigt af dine behov og rejseplaner. Du skal blot indtaste følgende oplysninger for at få en skræddersyet pris:
1. Ønsket dækning
Hvilken type rejseforsikring passer til dig? Vælg, om du ønsker Rejseforsikring Basis, Rejseforsikring Plus, Rejseforsikring Ung, Rejseforsikring Backpacker eller Skirejseforsikring (Basis/Plus/Ung). Uanset hvilken rejseforsikring du vælger, får du hos os altid en solid grunddækning, der sikrer dig i en lang række situationer.
Læs mere om vores forskellige rejseforsikringer her >
2. Angiv din destination
Hvor går turen hen? Det er vigtigt, at rejseforsikringen dækker i det land/den verdensdel, du rejser i. Hos os kan du vælge mellem flere forskellige geografiske dækningsområder: Udvidet Europa, Verden inkl. USA eller Verden ekskl. USA.
3. Angiv rejsens længde
Angiv, hvornår du rejser ud og forventer at komme hjem. Vi dækker rejser med en varighed fra helt ned til en dag og op til 24 måneder.
4. Angiv din alder
Angiv din alder på udrejsedatoen. Er du under 36 år, kan der være ekstra penge at spare ved at vælge en af vores ungdomsrejseforsikringer (Rejseforsikring Ung og Rejseforsikring Backpacker).
Læs også: Hvad påvirker prisen på din rejseforsikring?
Overvej vores Årsrejseforsikring, hvis du rejser i mere end 7 dage
Er du generelt vild med at rejse, eller skal du være afsted i mere end en uge på din kommende rejse? Så kan der være gode fordele i at vælge vores Årsrejseforsikring . Du skal nemlig blot rejse i mindst syv dage, før det er vores billigste løsning i forhold til vores Enkeltrejseforsikring.
Du kan sammenligne begge priser i vores prisberegner, så du kan se præcist, hvor meget du kan spare ved at vælge din rejseforsikring som enten en Enkeltrejseforsikring eller Årsrejseforsikring.
Tilpas din rejseforsikring med ekstra tilvalg
Har du brug for ekstra dækning på din ferie? Hos Europæiske ERV kan du tilføje en eller flere tilvalgsdækninger for et beskedent ekstrabeløb:
- Bagage (bortkomst, beskadigelse, tyveri): Du kan for eksempel få ekstra dækning af din bagage, så du også er dækket ind, hvis den skulle blive væk, beskadiget eller stjålet på ferien. Det gælder bl.a. også kontanter og vigtige rejsedokumenter.
- Sportsudstyr: Med vores “Sportsudstyr”-tilvalg dækker rejseforsikringen, hvis dit eget medbragte eller lejede sportsudstyr bliver forsinket eller beskadiget under offentlig transport, eller hvis du skulle være så uheldig, at det bliver stjålet.
- Vintersport: Med "vintersport" kan du købe en rejseforsikring til ski som et tilvalg, der passer til dit behov. Vi dækker alt fra skiskader, ødelagt udstyr til hjemtransport og privatansvar.
- Rejseulykke: Du kan også vælge “Rejseulykke” som et ekstra tilvalg. Dermed er du dækket i tilfælde af fx varige mén, der skyldes et ulykkestilfælde på ferien.
- Årsafbestilling: Har du valgt din rejseforsikring som en Årsrejseforsikring, kan du desuden vælge vores “Årsafbestilling”-tilvalg. Så er du ligeledes dækket ind året rundt, hvis du skulle blive forhindret i at rejse afsted som planlagt.
Med vores fleksible løsninger kan du skræddersy din forsikring til dine specifikke rejsebehov.
Beregn prisen på din afbestillingsforsikring
Når du planlægger en ferie, er det ikke kun under selve rejsen, du kan få brug for en forsikring. Allerede inden afgang kan uforudsete hændelser ske – måske bliver du selv syg, kommer til skade, eller der opstår en akut situation i familien. Har du i forvejen betalt for eksempelvis fly, hotel eller særlige aktiviteter, kan du risikere, at pengene bare flyver ud af vinduet. Derfor er det en god idé også at købe en Afbestillingsforsikring.
Afbestillingsforsikringen er en separat forsikring, som du køber ved siden af din almindelige rejseforsikring — med mindre du har valgt det som tilvalg i Årsrejseforsikringen. Det betyder, at du som udgangspunkt skal beregne prisen for både din rejseforsikring og afbestillingsforsikring for at få et samlet overblik over, hvor meget det koster.
Find prisen på din afbestillingsforsikring her >
Derfor bør du vælge din rejseforsikring hos Europæiske ERV
- Danmarks ældste og største rejseforsikringsselskab med over 100 års erfaring i branchen
- Fleksible rejseforsikringer til alle rejsetyper og behov
- Vi dækker på rejser, der varer alt fra en dag til 24 måneder
- Vores dansktalende alarmcentral er klar til at hjælpe 24/7, hvis uheldet er ude
- Særlige rejseforsikringer til unge til ekstra fordelagtige priser
- Hurtig og gratis adgang til videokonsultation med en dansktalende læge under din rejse
- Vi dækker selvrisiko for indbo, kasko og leje af køretøj*
* Gælder ikke for Rejseforsikring Ung og Backpacker
Har du spørgsmål til vores rejseforsikringer?
Er du usikker på, hvilken rejseforsikring der passer til dig? Eller har du andre spørgsmål til vores rejseforsikringer? Uanset, hvad du har brug for hjælp til, sidder vores dygtige kundeservice klar til at hjælpe, så du kan nyde din ferie uden unødvendige bekymringer.
Ofte stillede spørgsmål om pris på rejseforsikring
Hvad koster en rejseforsikring typisk?
Prisen på en rejseforsikring hos Europæiske ERV starter fra blot få hundrede kroner. Den præcise pris afhænger af din destination, hvor længe du rejser, din alder og den type dækning, du vælger. Du kan bruge vores online prisberegner til at få en skræddersyet pris på din rejseforsikring
Hvilken rejseforsikring er billigst?
Rejseforsikring Basis er oplagt til dig, der ønsker en god og billig rejseforsikring, der dækker dig i en lang række situationer. Hvis du er under 36 år, kan du vælge Rejseforsikring Ung, der ofte er billigere end vores andre alternativer. Rejser du kun én gang om året, kan en Enkeltrejseforsikring være billigst, mens en Årsrejseforsikring typisk bedre kan betale sig, hvis du rejser oftere.
Kan man købe rejseforsikring til en enkelt rejse?
Du kan sagtens købe en rejseforsikring til den ene rejse, du har planlagt. En Enkeltrejseforsikring er oplagt, hvis du kun rejser én gang i løbet af året i højst syv dage, eller hvis du skal på en længere rejse, der varer mere end en måned. Enkeltrejseforsikringen kan dække dig op til to år ad gangen.