Rejseforsikring Backpacker
Billig rejseforsikring for unge backpackere under 36 år
- {{originalfilename}} x
Hos Europæiske ERV indeholder vores rejseforsikring til unge backpackere under 36 år alt det, du har brug for. Skulle uheldet opstå, og du enten bliver alvorligt syg, kommer til skade, misser et fly eller mister din bagage, dækker din backpacker rejseforsikring dig - også hvis du har brug for hjælp til hjemtransport.
Med en backpacker rejseforsikring fra Europæiske ERV er du sikret ro i maven under hele rejsen, og du kan hurtigt få den rette hjælp, hvis uheldet opstår. Hos os opnår du, som vil backpacke eller arbejde frivilligt i udlandet, flere gode fordele. Det gælder blandt andet:
- 24/7 adgang til dansktalende alarmcentral
- Adgang til dansktalende læge med Videodoktor
- En billig rejseforsikring for unge backpackere med solid dækning inkl. bagagedækning
Pak rygsækken med en omfattende rejseforsikring for backpackere
Skal du rejse rundt med rygsæk i udlandet i mere end 14 dage, er vores Rejseforsikring Backpacker bedst og billigst for dig i forhold til vores andre alternativer. Her får du den samme gode dækning som vores Rejseforsikring Ung, hvilket dækker akut sygdom, tilskadekomst, privatansvar, hjemtransport, forsinket fremmøde og meget mere.
Derudover dækker vi din bagage, da tilvalgsdækningen “Bagage” er inkluderet i Rejseforsikring Backpacker. Det betyder, at du slipper for dyre ekstraudgifter, hvis din bagage fx bliver forsinket, beskadiget, stjålet eller væk under rejsen. Forsikringen dækker her både dine personlige ejendele, diverse rejsedokumenter samt kontanter.
Hvilke aktiviteter er dækket af din rejseforsikring til unge?
Ferietid er ofte tid til spændende aktiviteter. Se de mange aktiviteter, som blandt andet din ungdomsrejseforsikring dækker hos Europæiske ERV.
Få tryghed rundt i hele verden med Rejseforsikring Backpacker
Som backpacker er det langt fra altid, at alle dine rejseplaner er fastlagt på forhånd og ned til mindste detalje. Det kan fx betyde, at rejsen tager dig til nye lande eller måske helt nye verdensdele? Med en backpacker rejseforsikring, der gælder for hele verden inklusiv USA, er du altid dækket på din rejse, uanset hvorhenne i verden du ender.
Skal du på et længere ophold i udlandet og rejse rundt med rygsæk i flere måneder? Hos Europæiske ERV er det nemt for dig at tilpasse din backpacker rejseforsikring, så du er dækket på hele rejsen, uanset hvor lang tid den varer. Din rejseforsikring kan fx gælde i tre måneder eller op til et helt år, hvis du ønsker det. Som backpacker kender du heller ikke altid rejsens varighed på forhånd. Heldigvis har du oftest mulighed for at forlænge perioden, hvori din rejseforsikring skal gælde ved at kontakte vores kundeservice.
Få maksimal dækning i din backpacker rejseforsikring med ekstra tilvalg
Med Rejseforsikring Backpacker har du mulighed for at tilføje ekstra dækninger, der passer til din rejse. Du kan fx få dækket dit eget medbragte eller lejede sportsudstyr, hvis det bliver beskadiget eller forsinket under offentlig transport, eller hvis det bliver stjålet. Vælger du “Rejseulykke” som tilvalg, er du dækket ved varige mén eller dødsfald efter en ulykke. Skal du på skiferie, kan du også tilføje “Vintersport”-dækningen, der sikrer dig ved aktiviteter som skiløb og snowboarding.
Hjælpen er altid lige i nærheden, uanset hvor du befinder dig i verden
Selvom du er langt væk hjemmefra og er afsted på egen hånd, er hjælpen altid lige i nærheden. Hos Europæiske ERV kan du altid komme i kontakt med os, når du har brug for det. Vores døgnåbne alarmcentral giver dig mulighed for at altid komme i kontakt med os 24/7, hvis uheldet opstår under rejsen og du har brug for akut hjælp. Med Videodoktor får du adgang til gratis videokonsultationer hos en dansk læge, som hjælper dig med alt fra generelle medicinske spørgsmål til udstedelse af recepter.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores Rejseforsikring Backpacker
Er du i tvivl om noget vedrørende vores Rejseforsikring Backpacker? Så ring til os på 33 25 25 25, hvor vores erfarne og hjælpsomme kundeservice er klar til at svare på alle dine spørgsmål og vejlede dig i forbindelse med dit valg af rejseforsikring.
Du er også velkommen til at sende os en besked via kontaktformularen. Vi hjælper dig med at have et ekstra sikkerhedsnet i din oppakning, så du kan drage trygt ud i verden.
OBS! Rejseforsikring Backpacker kan kun tegnes ved rejser længere end 14 dage samt af personer under 36 år.
Overblik over hvad din backpacker rejseforsikring dækker
Grunddækning | Backpacker |
---|---|
Sygdom og tilskadekomst Vi dækker behandling af akut sygdom og tilskadekomst under rejsen. Vi dækker også transport og/eller indkvartering for op til 1 person, udover dine egne børn, papbørn eller plejebørn under 18 år, som kan ledsage dig, hvis du er hospitalsindlagt i mindst 3 dage på grund af fx akut sygdom eller tilskadekomst eller skal transporteres hjem. | |
Videodoktor Få hurtig adgang til dansktalende lægehjælp via videokonsultation. | |
Hjemtransport Vi dækker hjemtransport til din bopæl eller hospital i dit hjemland i Norden, hvis du på grund af akut sygdom eller tilskadekomst ikke selv kan komme hjem. | |
Overfald Skulle du være så uheldig at blive overfaldet, yder vi erstatning på op til 500.000 pr forsikrede pr rejse. | |
Bagageforsinkelse Vi dækker udgifter til erstatningskøb, hvis din indtjekkede bagage bliver forsinket på udrejsen og ikke ankommer sammen med dig til din destination med op til DKK 600 pr. forsikrede pr. døgn i op til 3 døgn. | |
Bagage - Bortkomst, beskadigelse, tyveri Vi dækker, hvis din bagage (både ejet, lejet og lånt) bliver stjålet, beskadiget eller væk under rejsen med op til DKK 10.000 pr. forsikrede, pr. skade. Desuden dækker vi bortkomst, beskadigelse eller tyveri af kontanter og rejsedokumenter med op til DKK 2.000 pr. forsikrede, pr. skade. | |
Forsinket fremmøde Vi dækker ekstraudgifter, når du på grund af uforudsete hændelser forsinkes på din udrejse og hjemrejse med op til DKK 2.000 pr. forsikrede, pr. dag. | |
Evakuering Vi dækker ekstraudgifter til transport til Norden, når Udenrigsministeriet eller anden udenlandsk myndighed kræver, at du forlader det område, hvor du befinder dig på grund af terroraktioner, naturkatastrofer, udbrud af krig eller livstruende epidemier. | |
Eftersøgning og redning Hvis du bliver meldt savnet, dækker vi politi-, civil- eller militær eftersøgning og/eller redning med op til 100.000 pr. forsikrede pr. skade. | |
Krisehjælp Vi stiller et kriseberedskab til rådighed, hvis du bliver involveret i større ulykker, naturkatastrofer, terroraktioner, krig eller krigslignende tilstande, eller livstruende epidemi. Den maksimale dækningssum er DKK 10.000 pr. forsikrede pr. skade. | |
Privatansvar Vi dækker, hvis du som privatperson holdes erstatningsansvarlig for person- eller tingskade under en rejse med op til DKK 10.000.000. | |
Tandskade Vi dækker udgifter til akut tandbehandling, hvis du, som følge af en ulykke på din rejse, får en tandskade. |
Se forsikringsbetingelserne for en fuldstændig oversigt over dækninger og summer.
Har du tryghed inden din backpackerrejse?
Rejseforsikring Backpacker dækker ikke, hvis der sker en uventet hændelse inden din rejse. Her skal du have tegnet en separat afbestillingsforsikring. Den sikrer dig, så du ikke mister det beløb, du har betalt for rejsen, hvis du bliver forhindret i at tage afsted.
Vælg dækninger til
Du kan sammensætte din Rejseforsikring Backpacker, så den passer til netop din rejse. Skal du på skiferie, anbefaler vi "Vintersport", eller hvis du rejser med værdifuldt udstyr kan du tilvælge "Sportsudstyr".