Mongoliet - Rejseforsikringer og information

Oversigt

Hovedstad: Ulaanbaatar (indbyggere 1,673 mio.)
Befolkning: 3.447.157 (2024 estimeret)
Religioner: buddhister 53%, muslimske 3%, shamanister 2,9%, kristne 2,2%
Sprog: mongolsk, tyrkisk, russisk
Tidszone: UTC+8; sommertid: +1 time, begynder sidste lørdag i marts; slutter sidste lørdag i september; bemærk: Mongoliet har to tidszoner - Ulaanbaatar-tid (8 timer før UTC) og Hovd-tid (7 timer før UTC)
Køreside: Højre
Opkaldskode: +976
Elektriske stik: Type C og Type E

Penge

Den lokale valuta i Mongoliet er Togrog/tugriks (MNT). Fra 1. juli 2025 svarer 100 MNT til 0,03 USD. Ud over den lokale valuta kan USD muligvis accepteres som betaling nogle steder.

Valutaveksling kan foretages i banker og hoteller.

Rejsende bør være forberedt på at bruge kredit- eller betalingskort i byområder og kontanter i landdistrikter. Kreditkort accepteres i nogle etablissementer, men kontanter er fortsat den foretrukne betalingsmetode. Kreditkort accepteres kun i eksklusive og/eller turistområder. Hæveautomater er kun tilgængelige i byområder og/eller turistområder.

USD kan bruges som betaling i Ulaanbaatar, udenfor er den accepterede valuta kun Tughrik

Det er almindeligt at give 10% i drikkepenge på restauranter. Det er accepteret praksis at give guider og chauffører 10-20 USD i drikkepenge pr. person pr. dag.

Elektricitet

Strømforsyningen i Mongoliet er mindre end pålidelig. Elektricitet kører på 220V ved 50Hz ved hjælp af stiktype(r) C og E. Ulaanbaatar har pålidelig elektricitet, men der kan stadig forekomme lejlighedsvise strømafbrydelser, i det indvendige er strømforsyningen mere usikker, og dette bør overvejes.

Pas

De fleste rejsende skal bruge et pas for at komme ind i Mongoliet. Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter ankomstdatoen og have én blank side.

Visum

Visumfri indrejse er tilgængelig for visse rejsende, der er berettiget baseret på nationalitet og rejseformål. En visumordning ved ankomst er på plads for udvalgte rejsende, men afhænger ofte af nationalitet, rejseformål og indrejsehavn. Alle andre rejsende skal have et visum fra den nærmeste ambassade eller konsulat eller ansøge online (e-visum) inden rejsen.

Indrejsevisumkravene varierer afhængigt af nationalitet, rejseformål og andre faktorer. Individuelle rejsende er ansvarlige for at sikre, at de overholder alle visumkrav, hvilket skal bekræftes med myndighederne på deres destination inden rejsen.

Visumfri rejse

Visumfri indrejse i op til 14 dage : Alle indehavere af Hongkong -pas er berettiget til visumfri indrejse i op til 14 dages ophold.

Visumfri indrejse i op til 21 dage : Alle indehavere af filippinsk pas er berettiget til visumfri indrejse i op til 21 dages ophold.

Visumfri indrejse i op til 30 dage : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan indrejse i Mongoliet visumfrit i op til 30 dage.

Visumfri indrejse i op til 90 dage : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan indrejse i Mongoliet i op til 90 dage.

e-visa

E-visum : Rejsende, der ikke er berettiget til at indrejse i Mongoliet visumfrit, kan ansøge om korttidsvisum online for at indrejse i landet i op til 30 dage. For detaljer om ansøgningsprocessen og nødvendige dokumenter for hver visumtype , skal de, der ikke kan ansøge om e-visum, ansøge om et indrejsevisum på en mongolsk ambassade.

Visa ved ankomst

Visum ved ankomst : Rejsende, der ankommer fra udvalgte lande, er berettiget til et visum ved ankomst i Chinggis Khaan International Airport (UBN/ZMCK), der betjener Ulaanbaatar og andre grænseovergangssteder. De, der ankommer med andre formål end turisme, skal have en inviterende person/enhed til at ansøge og få et visum ved ankomst hos Mongoliets immigrationsagentur inden ankomst.

Lokale rejser

Oversigt

Vejrejser i Mongoliet er farlige på grund af dårlige kørestandarder og vejforhold samt udbredelsen af ​​spritbilister, især i ferieperioder; kør selv og vejkørsel efter mørke anbefales ikke. Trafikpropper er almindelige i Ulaanbaatar . Taxaer med licens er generelt sikre og pålidelige, mens offentlige busser har tendens til at være overfyldte og under dårlige arbejdsforhold. Risikoen for lommetyveri og seksuelle overgreb på offentlige busser er også høj. Flyrejser kan være genstand for forstyrrelser på grund af vejrforhold og vedligeholdelsesproblemer.

Rejsesikkerhed

Flyrejser

Chinggis Khaan International Airport (UBN/ZMCK) er den vigtigste gateway, hvorigennem de fleste udenlandske statsborgere rejser ind i Mongoliet. Beliggende 49 km (30 miles) uden for Ulaanbaatar, er det den største luftfacilitet i landet, og den eneste, der tilbyder planlagte internationale flyvninger. Det fungerer som omdrejningspunkt for alle mongolske flyselskaber, inklusive MIAT Mongolian Airlines, og dets faciliteter er moderne og komfortable for det begrænsede antal modtagne flyvninger. Der er dog stadig bekymringer vedrørende overholdelse af internationale standarder og sikkerhed.

Chinggis Khaan International Airport er også det vigtigste knudepunkt for indenrigsflyvninger til regionale lufthavne. Selvom der er omkring to dusin andre lufthavne i Mongoliet, er de for det meste kun forbundet via Chinggis Khan Lufthavn , snarere end direkte med hinanden, via MIAT Mongolian Airlines, Aero Mongolia, Eznis Airways og Hunnu Air. MIAT har en historie med usikker praksis, men har forbedret sine sikkerheds- og sikkerhedsprocedurer i de seneste år. Aero Mongolia anses generelt for at være af en højere standard end MIAT. Taxi- og busforbindelser er tilgængelige fra Chinggis Khan Internationale Lufthavn til Ulaanbaatars centrum og nærliggende hoteller.

At rejse til regionale destinationer via indenrigsflyvninger er generelt en behagelig og sikker måde at få adgang til mere fjerntliggende dele af landet, som er vanskelige og tidskrævende at få adgang til via landvejsruter. Selvom få indenrigslufthavne har infrastruktur, der er i overensstemmelse med internationale standarder, har de generelt tilstrækkelig infrastruktur til at sørge for de få ruteflyvninger, der kører. Det er også muligt at chartre indenrigsflyvninger til regionale destinationer gennem selskaber, der opererer fra Ulaanbaatar . Denne service giver besøgende mulighed for at få adgang til landlige steder i henhold til deres tidsplaner. Disse tjenester anses generelt for at være sikre.

Vejrejser

Trafikken kører på højre side af vejen. Mongoliets vejsystem og forhold er, med få undtagelser, utilstrækkelige. I Ulaanbaatar er vejforholdene dårlige med mangel på trafikskilte, gadebelysning og vejmarkeringer, men er generelt sikre for den langsom trafik, der er mest almindelig i byen. Mongolske bilister overholder ikke sikker kørselspraksis, så fodgængere rådes til at være meget forsigtige, når de krydser veje.

Ud over et gyldigt kørekort skal rejsende også have et internationalt kørekort for at få tilladelse til at køre. Hastighedsgrænserne er Den lovlige tærskel for spirituskørsel er 0,02 procent eller 0,2 gram pr. liter blod.

Bortset fra cirka 2.200 km (1.367 miles) asfalteret vej, der breder sig ud fra hovedstaden, består resten af ​​Mongoliets store vejnet af hovedsageligt ikke-asfalterede, ujævne stier og stier. Som følge heraf er kørsel i landdistrikter farligt, ubehageligt og svært at navigere. Chauffører kan let fare vild, når de følger spor, der pludselig forgrener sig i flere forskellige retninger. Rejser om natten bør undgås på grund af fraværet af vejbelysning og skiltning. De fleste landeveje er ikke tilgængelige i vintermånederne, fra november til april, og kan blive mudrede og glatte fra juli til september. Støvstorme i Gobi-ørkenen kan også gøre rejser meget vanskelige.

Det er tilrådeligt altid at hyre en lokal chauffør gennem en større rejsearrangør. Det meste af befolkningen taler ingen fremmedsprog, og det kan være meget svært at lokalisere din placering eller kommunikere i tilfælde af en ulykke. Avanceret kommunikationsudstyr såsom en GPS-satellittelefon anbefales til rejsende, der rejser til fjerntliggende områder, hvor der ikke er mobiltelefondækning tilgængelig. Yderligere kort, medicinske forsyninger og varmt tøj kan hjælpe rejsende i områder, hvor medicinske faciliteter er ekstremt begrænsede og temperaturer udsat for ekstreme udsving.

Jernbanerejser

Det trans-mongolske tog, der forbinder med Kina og Rusland, standser i Ulaanbaatar mindst en gang om ugen. Trans-mongolske tog kører til tiden og betragtes som en sikker rejseform. Trans-mongolske tog har to- og fire-køjs værelser. Tyverier forekommer nogle gange i toget, så sørg for at låse kupédøren om natten og ikke efterlade genstande uden opsyn. Medbring ikke ekstra varer for andre, da det kan betragtes som varesmugling af grænseembedsmænd. Internationale tog kører også fra Beijing, Kina og Irkutsk, Rusland, til Ulaanbaatar . Udenlandske statsborgere bør udvise forsigtighed med at tage disse tog, da de er berygtede for varesmugling og voldelige overfald.

Forbindelser via jernbane til landdistrikter er ekstremt begrænsede og usikre. Det frarådes at bruge indenrigstog til at rejse i Mongoliet, da manglen på et omfattende netværk betyder, at besøgende sandsynligvis ikke vil nå deres destination direkte. Derudover kan besøgende muligvis ikke finde måder at rejse videre fra en fjern destination.

Offentlig transport

Busser: Offentlige busser har tendens til at være overfyldte og under dårlige arbejdsforhold. De fleste busser kører med en konduktør, der udsteder billetterne og afhenter billetprisen hos passagererne. Nogle gange er der forvirring forårsaget af forkert udtale af stednavne; derfor kan det være nødvendigt at vise skriftligt, hvor du gerne vil hen. Det kan være svært at bruge busser uden kendskab til det mongolske sprog eller kendskab til det kyrilliske alfabet. Service kører normalt fra 06:00-22:00 lokal tid dagligt. Derudover kører privatejede busser og shuttlebusser langs de fleste af de større ruter samt ønskede destinationer; disse tjenester kører indtil ca. 23:00. Private busser er et generelt sikkert transportmiddel, selvom dårlige veje og lav kørselsstandard betyder, at der kan ske ulykker. Besøgende skal være forsigtige med at beskytte deres værdigenstande, da udenlandske statsborgere er blevet ramt af lommetyve.

Regional busrejse frarådes, da de brugte køretøjer er dårligt vedligeholdt og udsat for ulykker. Mange private bustjenester har ikke ulykkesansvarsforsikring eller kommunikationsfaciliteter. Tjenester er også sjældne og rejser kun direkte til regionale lokationer. I tilfælde af alvorlige nedbrud i landdistrikterne kan det nemt tage en hel dag eller længere, før der kommer assistance.

Taxaer: Taxaer er generelt sikre og bredt tilgængelige til brug i Ulaanbaatar . Taxaer er placeret uden for alle større hoteller, indkøbscentre og turistattraktioner. Når du tager en taxa, skal du sørge for, at prisen er aftalt, inden du starter, eller, hvis det er en taxa med måler, at den er tændt og fungerer korrekt. Det er meget almindeligt, at udenlandske statsborgere bliver overpriset. Det anbefales, at besøgende benytter de gule bytaxaer, da disse er den bedst vedligeholdte og sikreste service. Nogle mindre landlige byer, såsom Darkhan og Erdenet , har minibusforbindelser, men de fleste byer har ikke.

Online ride-hailing app-tjenester, nemlig UBCab og ABA, anbefales, når det er muligt, da de har en fast pris.

Biludlejning: Det er muligt at leje et køretøj uden chauffør gennem en rejsearrangør eller biludlejningstjeneste. Dette er dog ikke en mulighed for de fleste besøgende på grund af farlige kørselsforhold. Der er også mulighed for, at lejebilen er blevet dårligt vedligeholdt og kan gå i stykker. Hvis denne mulighed bruges, skal du sørge for, at dit køretøj er sikkerhedstjekket, og at avanceret kommunikationsudstyr, navigationsudstyr, medicinske forsyninger og varmt tøj er medtaget.

En sikrere mulighed for landrejse er at leje en chauffør med en russisk jeep eller japansk 4x4-køretøj. Priserne forhandles typisk på kilometerbasis. Dette er en sikker måde at besøge mere fjerntliggende steder. Udenlandske statsborgere rådes til at organisere rejser gennem en større rejsearrangør i Ulaanbaatar for at sikre, at der bruges et velholdt køretøj og erfaren chauffør, der er fortrolig med de lokale veje og vejrforhold.

Bevægelseskontrolordrer

Restriktioner for udgangsforbud eller bevægelseskontrol i nogle regionale distrikter er nogle gange på plads for sygdomme som fugleinfluenza, byllepest og mund- og klovsyge.