Mongoliet - Rejseforsikringer og information

Oversigt

Hovedstad: Ulaanbaatar (indbyggere 1,673 mio.)
Befolkning: 3.447.157 (2024 estimeret)
Religioner: buddhister 53%, muslimske 3%, shamanister 2,9%, kristne 2,2%
Sprog: mongolsk, tyrkisk, russisk
Tidszone: UTC+8; sommertid: +1 time, begynder sidste lørdag i marts; slutter sidste lørdag i september; bemærk: Mongoliet har to tidszoner - Ulaanbaatar-tid (8 timer før UTC) og Hovd-tid (7 timer før UTC)
Køreside: Højre
Opkaldskode: +976
Elektriske stik: Type C og Type E

Penge

Den lokale valuta i Mongoliet er Togrog/tugriks (MNT). Pr. 29. juli 2025 svarer 100 MNT til 0,03 USD. Ud over den lokale valuta kan USD muligvis accepteres som betaling nogle steder.

Valutaveksling kan foretages i banker og hoteller.

Rejsende bør være forberedt på at bruge kredit- eller betalingskort i byområder og kontanter i landdistrikter. Kreditkort accepteres i nogle etablissementer, men kontanter er fortsat den foretrukne betalingsmetode. Kreditkort accepteres kun i eksklusive og/eller turistområder. Hæveautomater er kun tilgængelige i byområder og/eller turistområder.

USD kan bruges som betaling i Ulaanbaatar, udenfor er den accepterede valuta kun Tughrik

Det er almindeligt at give 10% i drikkepenge på restauranter. Det er accepteret praksis at give guider og chauffører 10-20 USD i drikkepenge pr. person pr. dag.

Elektricitet

Strømforsyningen i Mongoliet er mindre end pålidelig. Elektricitet kører på 220V ved 50Hz ved hjælp af stiktype(r) C og E. Ulaanbaatar har pålidelig elektricitet, men der kan stadig forekomme lejlighedsvise strømafbrydelser, i det indvendige er strømforsyningen mere usikker, og dette bør overvejes.

Pas

De fleste rejsende skal bruge et pas for at komme ind i Mongoliet. Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter ankomstdatoen og have én blank side.

Visum

Visumfri indrejse er tilgængelig for visse rejsende, der er berettiget baseret på nationalitet og rejseformål. Alle andre rejsende skal have et visum fra den nærmeste ambassade eller konsulat eller ansøge online (e-visum) inden rejsen.

Indrejsevisumkravene varierer afhængigt af nationalitet, rejseformål og andre faktorer. Individuelle rejsende er ansvarlige for at sikre, at de overholder alle visumkrav, hvilket skal bekræftes med myndighederne på deres destination inden rejsen.

Visumfri rejse

Visumfri indrejse i op til 14 dage : Alle indehavere af Hongkong -pas er berettiget til visumfri indrejse i op til 14 dages ophold.

Visumfri indrejse i op til 21 dage : Alle indehavere af filippinsk pas er berettiget til visumfri indrejse i op til 21 dages ophold.

Visumfri indrejse i op til 30 dage : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan indrejse i Mongoliet visumfrit i op til 30 dage.

Visumfri indrejse i op til 90 dage : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan indrejse i Mongoliet i op til 90 dage.

e-visa

E-visum : Rejsende, der ikke er berettiget til at indrejse i Mongoliet visumfrit, kan ansøge om korttidsvisum online for at indrejse i landet i op til 30 dage. For detaljer om ansøgningsprocessen og nødvendige dokumenter for hver visumtype , skal de, der ikke kan ansøge om e-visum, ansøge om et indrejsevisum på en mongolsk ambassade.

Lokale rejser

Oversigt

Bilkørsel i Mongoliet er farlig på grund af dårlige kørselsstandarder og vejforhold samt forekomsten af spritbilister, især i ferieperioder. Kørsel i egen bil og bilkørsel efter mørkets frembrud anbefales ikke. Trafikpropper er almindelige i Ulaanbaatar . Licenserede taxaer er generelt sikre og pålidelige, mens offentlige busser har tendens til at være overfyldte og have dårlige arbejdsforhold. Risikoen for lommetyveri og seksuelle overgreb i offentlige busser er også høj. Flyvninger kan blive afbrudt på grund af vejrforhold og vedligeholdelsesproblemer.

Rejsesikkerhed

Flyrejser

Chinggis Khaan International Airport (UBN/ZMCK) er den primære indrejseport for de fleste udenlandske statsborgere til Mongoliet. Den ligger 49 km uden for Ulaanbaatar og er landets største lufthavn og den eneste, der tilbyder internationale ruteflyvninger. Den fungerer som knudepunkt for alle mongolske flyselskaber, herunder MIAT Mongolian Airlines, og faciliteterne er moderne og komfortable i forhold til det begrænsede antal flyvninger, der modtages. Der er dog fortsat bekymringer vedrørende overholdelse af internationale standarder og sikkerhed.

Chinggis Khaan Internationale Lufthavn er også det primære knudepunkt for indenrigsflyvninger til regionale lufthavne. Selvom der er cirka to dusin andre lufthavne i Mongoliet, er de for det meste kun forbundet via Chinggis Khan Lufthavn , snarere end direkte med hinanden, via MIAT Mongolian Airlines, Aero Mongolia, Eznis Airways og Hunnu Air. MIAT har en historie med usikre praksisser, men har forbedret sine sikkerhedsprocedurer i de senere år. Aero Mongolia anses generelt for at være af en højere standard end MIAT. Taxa- og busforbindelser er tilgængelige fra Chinggis Khan Internationale Lufthavn til centrum af Ulaanbaatar og nærliggende hoteller.

At rejse til regionale destinationer via indenrigsflyvninger er generelt en komfortabel og sikker måde at nå mere afsidesliggende dele af landet, som er vanskelige og tidskrævende at nå via landruter. Selvom få indenrigslufthavne har infrastruktur, der overholder internationale standarder, har de generelt tilstrækkelig infrastruktur til at imødekomme de få ruteflyvninger indenrigs. Det er også muligt at chartre indenrigsflyvninger til regionale destinationer gennem selskaber, der opererer fra Ulaanbaatar . Denne service giver besøgende mulighed for at få adgang til landdistrikter i henhold til deres tidsplaner. Disse tjenester betragtes generelt som sikre.

Grænser og indrejse

Grænselukninger : Udenlandske statsborgere har ikke tilladelse til at bruge mange grænseovergange. Grænseovergange til Kina eller Rusland er ofte lukket i løbet af helligdage. Indrejsehavnen Eerentsav til Rusland og grænseovergangen Bichight til Kina er et par af de mongolske indrejsehavne, hvor udenlandske statsborgere har tilladelse til at krydse.

Vejrejser

Trafikken bevæger sig i højre side af vejen. Mongoliets vejsystem og -forhold er, med få undtagelser, utilstrækkelige. I Ulaanbaatar er vejforholdene dårlige med mangel på trafikskilte, gadebelysning og vejmarkeringer, men de er generelt sikre for den langsomme trafik, der er mest almindelig i byen. Mongolske bilister overholder ikke sikre kørselspraksisser, så fodgængere rådes til at være meget forsigtige, når de krydser veje.

Ud over et gyldigt kørekort skal rejsende også medbringe et internationalt kørekort for at få tilladelse til at køre. Hastighedsgrænserne er Den lovlige grænse for spirituskørsel er 0,02 procent eller 0,2 gram pr. liter blod.

Bortset fra cirka 2.200 km asfalteret vej, der strækker sig ud fra hovedstaden, består resten af Mongoliets store vejnetværk hovedsageligt af uasfalterede, ujævne stier og stier. Som følge heraf er kørsel i landdistrikter farligt, ubehageligt og vanskeligt at navigere i. Bilister kan let fare vild, når de følger spor, der pludselig forgrener sig i flere forskellige retninger. Kørsel om natten bør undgås på grund af manglende vejbelysning og skiltning. De fleste landveje er ikke tilgængelige i vintermånederne fra november til april og kan blive mudrede og glatte fra juli til september. Støvstorme i Gobiørkenen kan også gøre rejser meget vanskelige.

Det anbefales altid at hyre en lokal chauffør gennem en større rejsearrangør. Størstedelen af befolkningen taler ikke fremmedsprog, og det kan være meget vanskeligt at præcist finde sin placering eller kommunikere i tilfælde af en ulykke. Avanceret kommunikationsudstyr såsom en GPS-satellittelefon anbefales til rejsende, der skal til fjerntliggende områder, hvor der ikke er mobiltelefondækning. Yderligere kort, medicinsk udstyr og varmt tøj kan hjælpe rejsende i områder, hvor medicinske faciliteter er ekstremt begrænsede, og temperaturerne er udsat for ekstreme udsving.

Togrejser

Det transmongolske tog, der forbinder Kina og Rusland, stopper i Ulaanbaatar mindst én gang om ugen. Transmongolske tog kører til tiden og betragtes som en sikker transportform. Transmongolske tog har værelser med to og fire køjer. Tyverier forekommer nogle gange på toget, så sørg for at låse kupédøren om natten og ikke efterlade genstande uden opsyn. Medbring ikke ekstra varer til andre personer, da det kan blive betragtet som vare-smugling af grænsevagter. Internationale tog kører også fra Beijing, Kina og Irkutsk, Rusland, til Ulaanbaatar . Udenlandske statsborgere bør udvise forsigtighed, når de tager disse tog, da de er berygtede for vare-smugling og voldelige overfald.

Forbindelser via tog til landdistrikter er ekstremt begrænsede og usikre. Det frarådes at bruge indenrigstog til rejser inden for Mongoliet, da manglen på et omfattende netværk betyder, at besøgende sandsynligvis ikke når deres destination direkte. Derudover kan besøgende muligvis ikke finde videre rejsemuligheder fra en fjerntliggende destination.

Offentlig transport

Busser: Offentlige busser har en tendens til at være overfyldte og have dårlige arbejdsforhold. De fleste busser kører med en konduktør, der udsteder billetterne og opkræver billetprisen fra passagererne. Nogle gange opstår der forvirring på grund af forkert udtale af stednavne; derfor kan det være nødvendigt at vise skriftligt, hvor man gerne vil hen. Det kan være vanskeligt at bruge busser uden at kunne beherske det mongolske sprog eller kendskab til det kyrilliske alfabet. Køretøjet kører generelt fra kl. 06.00 til 22.00 lokal tid dagligt. Derudover kører privatejede busser og shuttlebusser langs de fleste af de større ruter samt ønskede destinationer; disse tjenester kører indtil cirka kl. 23.00. Private busser er generelt et sikkert transportmiddel, selvom dårlige veje og lave kørselsstandarder betyder, at der kan ske ulykker. Besøgende skal være forsigtige med at beskytte deres værdigenstande, da udenlandske statsborgere har været mål for lommetyve.

Regional busrejse frarådes, da de anvendte køretøjer er dårligt vedligeholdte og udsatte for ulykker. Mange private busselskaber har ikke ansvarsforsikring eller kommunikationsfaciliteter. Busruterne er også sjældne og kører kun direkte til regionale steder. I tilfælde af alvorlige nedbrud i landdistrikter kan det nemt tage en hel dag eller længere, før hjælpen når frem.

Taxaer: Taxaer er generelt sikre og bredt tilgængelige i Ulaanbaatar . Taxaer er placeret uden for alle større hoteller, indkøbscentre og turistattraktioner. Når du tager en taxa, skal du sørge for at prisen er aftalt inden afgang, eller, hvis det er en taxa med taxameter, at den er tændt og fungerer korrekt. Det er meget almindeligt, at udenlandske statsborgere bliver overopkrævet. Det anbefales, at besøgende bruger de gule bytaxaer, da disse er den bedst vedligeholdte og sikreste service. Nogle mindre landlige byer, såsom Darkhan og Erdenet , har minibusservice, men de fleste byer har ikke.

Online samkørselsapp-tjenester, nemlig UBCab og ABA, anbefales når det er muligt, da de har en fast pris.

Biludlejning: Det er muligt at leje et køretøj uden chauffør gennem en rejsearrangør eller et biludlejningsfirma. Dette er dog ikke en mulighed for de fleste besøgende på grund af farlige kørselsforhold. Der er også en mulighed for, at lejebilen er dårligt vedligeholdt og kan bryde sammen. Hvis denne mulighed benyttes, skal du sørge for, at dit køretøj er sikkerhedstjekket, og at avanceret kommunikationsudstyr, navigationsudstyr, medicinsk udstyr og varmt tøj medbringes.

En sikrere rejsemulighed over land er at hyre en chauffør med en russisk jeep eller et japansk firehjulstrækker. Priserne forhandles typisk pr. kilometer. Dette er en sikker måde at besøge mere afsidesliggende steder på. Udenlandske statsborgere rådes til at arrangere rejsen gennem en større rejsearrangør i Ulaanbaatar for at sikre, at der anvendes et velholdt køretøj og en erfaren chauffør, der er bekendt med de lokale veje og vejrforhold.

Bevægelseskontrolordrer

Der er undertiden indført udgangsforbud eller restriktioner for bevægelseskontrol i nogle regionale distrikter på grund af sygdomme som fugleinfluenza, byldepest og mund- og klovsyge.