Ækvatorialguinea - Rejseforsikringer og information

Oversigt

Hovedstad: Ciudad de la Paz (indb. 2.000)
Indbyggertal: 1.938.431 (anslået 2025)
Religioner: Nominalt kristne og overvejende romersk-katolske, protestantiske
Sprog: Spansk, andre (inkluderer Fang, Bubi, portugisisk, fransk)
Tidszone: UTC+1
Kørselsretning: Højre
Opkaldskode: +240
Stikprop(ber): Type C og Type E

Penge

Den lokale valuta i Ækvatorial Guinea er Cooperation Financiere en Afrique Central franc (XAF). Pr. 13. oktober 2026 svarer 100 XAF til 0,17 USD.

Valutaveksling kan foretages i banker og vekselkontorer.

Rejsende bør være forberedt på at betale kontant. Økonomien fungerer generelt på kontantbasis. Kreditkort accepteres sjældent. Hæveautomater findes kun i by- og/eller turistområder.

Bankernes åbningstider: 08:00-12:00 mandag til lørdag.

Drikkepenge forventes ikke i de fleste restauranter og hoteller, undtagen på steder, der ofte besøges af udlændinge. Guider og private chauffører sætter også pris på cirka 10 % i drikkepenge.

Elektricitet

Strømforsyningen i Ækvatorialguinea er pålidelig. Elektriciteten fungerer ved 220V ved 50Hz med stiktype(r) C og E.

Pas

De fleste rejsende skal bruge pas for at komme ind i Ækvatorialguinea. Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter ankomstdatoen og have en ledig side.

Statsborgere i Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Congo-Brazzaville, Tchad og Gabon kan rejse ind i Ækvatorialguinea med et gyldigt ID i op til 90 dage.

Visaer

Visumfri indrejse er tilgængelig for visse rejsende, der opfylder betingelser baseret på nationalitet og rejseformål. En ordning med visum ved ankomsten findes for udvalgte rejsende, men afhænger ofte af nationalitet, rejseformål og indrejsepunkt. Alle andre rejsende skal skaffe visum fra nærmeste ambassade eller konsulat eller ansøge online (e-visum) inden rejsen.

Krav til indrejsevisum varierer afhængigt af nationalitet, rejseformål og andre faktorer. Den enkelte rejsende er ansvarlig for at sikre, at alle visumkrav overholdes, hvilket bør bekræftes hos myndighederne på bestemmelsesstedet inden rejsen.

Visumfri rejse

Visumfri rejse til Ækvatorialguinea for CEMAC-lande: Borgere i lande i Det Centralafrikanske Økonomiske og Monetære Fællesskab (CEMAC) kan rejse til Ækvatorialguinea uden visum i op til 90 dage.

E-visum

E-visum: Udenlandske statsborgere skal have et e-visum for at få tilladelse til indrejse i Ækvatorialguinea til turistformål. Myndighederne har ikke angivet maksimal opholdstid.

Visum ved ankomsten

Visum ved ankomsten: Borgere i De Forenede Arabiske Emirater kan få visum ved ankomsten til Ækvatorialguinea for op til 90 dage.

Lokal rejse

Oversigt

Landets veje er for det meste ubelagte, og hensynsløs kørsel er almindelig i hele landet. Under kraftige regnskyl er det bedst at undgårejser med bil over land. Der har længe været bekymringer om landets luftfartssikkerhed, og offentlige transporttjenester er generelt af dårlig kvalitet.

Rejse­sikkerhed

Luftfart

Ækvatorialguineas vigtigste internationale lufthavne er Malabos Malabo International Airport (SSG/FGSL) og Batas Bata International Airport (BSG/FGBT). Disse lufthavne fungerer som indgangspunkter for internationale og indenrigsflyvninger. Større flyselskaber opererer flyvninger til og fra Ækvatorialguinea og forbinder landet med forskellige destinationer i Afrika og andre steder. Malabo Lufthavn, også kaldet Saint Isabel Airport, ligger cirka syv kilometer (fire miles) fra Malabo bymidte på Bioko-øen.

Bata Lufthavn ligger cirka seks kilometer (tre miles) fra Bata bymidte på fastlandet. Begge lufthavne har basale faciliteter, herunder biludlejning. Landets hovedflyselskab er CEIBA Intercontinental, som driver nationale og internationale flyvninger fra Malabo International Airport. Kommerciel luftfart til og fra Ækvatorialguinea kan være vanskelig. Det anbefales kraftigt at benytte anerkendte internationale flyselskaber ved rejser til Ækvatorialguinea på grund af de dårlige sikkerhedsregistre for lokale og regionale flyselskaber.

Bioko-øen og fastlandet er forbundet af flere små lokale flyselskaber, der tilbyder daglige afgange. Rutetider kan ændres eller aflyses uden varsel; fly er ofte overbookede, og reservationer garanterer ikke altid en plads. Der er en række sikkerhedsmæssige bekymringer omkring utilstrækkeligt vedligeholdelsesarbejde på indenrigsflyvninger samt vedligeholdelsesprocedurer, der ikke altid følges korrekt. Charter af et privat fly er normalt den sikreste løsning i denne henseende i stedet for at benytte det lokale flyselskab.

Alle luftfartsselskaber certificeret af de tilsynsførende myndigheder i Ækvatorialguinea, nemlig Ceiba Intercontinental og Cronos Airlines, er forbudt at operere flyvninger til Europa på grund af manglende overensstemmelse med de nødvendige tekniske elementer og krav, som foreskrevet af gældende internationale sikkerhedsstandarder.

Grænser og indrejse

Sundhedsforanstaltninger: Myndighederne har meddelt, at rejsende, der ankommer fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og Uganda, skal i karantæne ved ankomst for at forhindre indtrængen af Ebola-virus. Andre overvågningsforanstaltninger, såsom termisk screening, er indført for disse rejsende ved landets indgangspunkter indtil videre.

Identifikation

De fleste rejsende skal have pas for at kunne komme ind i Ækvatorialguinea. Passet skal være gyldigt mindst seks måneder efter ankomstdatoen og indeholde én ledig side.
Rejsende med pas, hvor køn er angivet som "neutral", kan blive nægtet adgang. Kontakt nærmeste ambassade, højkommission eller konsulat for at bekræfte, om indrejse er tilladt med pas, hvor køn er angivet som "neutral". Landets love om LGBTQ-personer er konservative, og den sociale accept er generelt lav. Lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og queer-rejsende i Ækvatorialguinea kan møde juridiske og sociale vanskeligheder.

Bilkørsel

Trafikken kører i højre side i Ækvatorialguinea. Hastighedsgrænsen er 40-50 km/t i byområder og 80-100 km/t på motorveje. Den lovlige grænse for spirituskørsel er 0,8 milligram alkohol pr. milliliter blod. Ækvatorialguinea har et netværk af asfalterede og ikke-asfalterede veje, men kvalitet og stand på infrastrukturen kan variere. Store byer og bysamfund er generelt forbundet med asfalterede veje, mens landområder kan have mindre udviklede vejnet. Det er vigtigt at bemærke, at nogle veje kan være dårligt vedligeholdt, mangle korrekt skiltning eller belysning og have begrænset eller ingen adgang til nødtjenester. Der bør udvises forsigtighed under kørsel, især om natten eller under dårligt vejr. Rejser uden for byerne Malabo, Bioko Island og Bata på vestkysten af fastlandet er vanskelige. På Bioko Island er nordområdet generelt bedre forsynet med asfalterede veje. I regntiden (april til november) er mange veje kun farbare med firehjulstrækkere (4x4). Besøgende uden for Malabo og Bata må forvente at støde på lejlighedsvise militære kontrolposter.

Jernbanerejser

Ækvatorialguinea har ikke noget fungerende jernbanesystem til passagertrafik.

Offentlig transport

Færger og både: Færgeforbindelser mellem fastlandet og øerne Bioko og Annobón er upålidelige og uregelmæssige. Det anbefales at vælge anerkendte færgeoperatører, spørge ind til sikkerhedsforanstaltninger og udstyr ombord samt følge de retningslinjer eller instruktioner, færgepersonalet giver.

Taxaer: Taxaer er den primære offentlige transportform i byområder, herunder Bata og Malabo. Taxachauffører er kendt for at opkræve højere priser af udenlandske turister. Forhandl venligt prisen, inden turen starter. Kørsel via tjeneste som Buga er en mulighed for at undgå overpris, da de har fast pris.

Minibusser: Minibusser eller guaguas er billige, uformelle delte varevogne, der kører på faste ruter og først afgår, når de er fyldte. De bruges hovedsageligt af lokalbefolkningen i byer som Malabo og Bata. De er ofte overfyldte, langsomme og uforudsigelige.