Rejseforsikring efter operation: Hvad skal du være opmærksom på?
Er du for nyligt blevet opereret og har planer om at skulle rejse? Så kan det være en god idé at kigge en ekstra gang på rejseforsikringen. Efter en nylig operation er det nemlig særligt vigtigt at forstå, hvordan din rejseforsikring dækker, hvis der skulle opstå komplikationer, eller du får brug for yderligere behandling under rejsen.
Hos Europæiske ERV kan du få indsigt i, hvilke forhold du skal være opmærksom på ved rejser kort efter en operation, og hvordan du sikrer dig med et medicinsk forhåndstilsagn, hvis det er nødvendigt. Så undgår du uforudsete udgifter og kan i stedet fokusere på at nyde din rejse.
Din rejseforsikringer dækker akutte og nødvendige operationer under rejsen
Din rejseforsikring fra Europæiske ERV dækker som udgangspunkt ved uforudsete hændelser såsom ved akut alvorlig sygdom eller tilskadekomst — også hvis det indebærer en akut og nødvendig operation. Det gælder, så længe situationen ikke skyldes forhold, der allerede var kendt før rejsen.
Hvis din tilstand forværres alvorligt, så du ikke kan komme hjem som planlagt, dækker din rejseforsikring også hjemtransport, så du kan modtage videre behandling i hjemlandet.
Skal du søge om medicinsk forhåndstilsagn, hvis du tidligere er blevet opereret?
Vi anbefaler, at du søger om medicinsk forhåndstilsagn, hvis du har fået en ny eller akut behandling i forbindelse med en kronisk eller eksisterende sygdom eller anden lidelse. Med denne forhåndsvurdering kan du få klarhed over, om der er eventuelle begrænsninger i din rejseforsikring for den enkelte rejse grundet din helbredsmæssige situation.
Skal du søge om medicinsk forhåndstilsagn, bør du kontakte os i god tid — gerne senest to uger før afrejse. Det giver os tid til at vurdere, hvordan din rejseforsikring dækker i netop din situation, hvis behovet skulle opstå.
Søg om medicinsk forhåndstilsagn her >
Kontakt Europæiske ERV
Har du spørgsmål vedrørende vores rejseforsikringer, eller er du usikker på, om du har brug for et medicinsk forhåndstilsagn? Hos Europæiske ERV er vi her for at hjælpe dig. Vores erfarne kundeserviceteam står klar til at vejlede dig, så du kan føle dig tryg før og under rejsen.
Kontakt vores kundeservice her >
Har du medicinske spørgsmål i forhold til din rejse? Vores medicinske team kan hjælpe med at afklare dine spørgsmål og guide dig igennem processen, hvis du har brug for at søge om et medicinsk forhåndstilsagn.
Kontakt vores medicinske team
Telefon: +45 33 25 25 25
Klik < her >
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb