Hvornår skal en rejseforsikring tegnes?
Du skal som udgangspunkt have tegnet en rejseforsikring senest ved afrejse fra dit hjemland, da rejseforsikringen på dette tidspunkt træder i kraft. Nærmere bestemt påbegyndes rejsen, når du forlader din bopæl eller opholdssted og afsluttes, når du vender hjem igen til et af disse steder. Disse betingelser er gældende, medmindre andet er aftalt på forhånd med Europæiske ERV.
Husk at tegne din rejseforsikring i god tid inden afrejse
Hos Europæiske ERV anbefaler vi, at du tegner din rejseforsikring i så god tid som muligt inden afrejse. På den måde er du sikker på at have rejseforsikringen i orden, før du begiver dig ud på rejsen. Det skyldes også, at visse dækninger kun gælder, hvis din rejseforsikring er tegnet inden påbegyndelsen af rejsen.
Vær opmærksom på de særlige betingelser for afbestillingsforsikringer
Ønsker du også at tegne en afbestillingsforsikring? En afbestillingsforsikring sikrer dig, fra du bestiller rejsen, til du påbegynder rejsen. Det betyder også, at der er nogle særlige betingelser for, hvornår du bør tegne forsikringen. Her gælder det, at du samtidig med booking af rejsen eller senest to dage efter betaling af depositum eller det fulde beløb bør tegne en afbestillingsforsikring, for at den er gyldig. Dette er forudsat, at andet ikke er aftalt på forhånd med Europæiske ERV.
- {{originalfilename}} x
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb