Hvornår gælder en afbestillingsforsikring?
Hvornår er en afbestillingsforsikring gyldig?
Din afbestillingsforsikring gælder fra det øjeblik, den bliver udstedt – altså fra den dag, du køber forsikringen. Herfra dækker den i perioden op til afrejse eller det tidspunkt, hvor arrangementet begynder. Det betyder, at hvis du oplever noget uforudset i mellemtiden, som gør, at du ikke kan tage af sted, kan du få dækket de udgifter, du ellers ville have mistet.
Når først rejsen er påbegyndt, ophører afbestillingsforsikringen automatisk. Derefter er det i stedet din rejseforsikring, der dækker dig under selve opholdet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på tidspunktet for køb, så du er sikret fra første dag og ikke risikerer at stå uden dækning, hvis noget skulle ske inden afrejse.
Hvornår bør du seneste købe en afbestillingsforsikring?
For at være korrekt dækket skal du tegne din afbestillingsforsikring senest 2 dage efter, du har betalt depositum eller det fulde beløb for rejsen eller arrangementet – medmindre andet er aftalt. Hvis du først køber forsikringen senere, risikerer du, at dækningen ikke gælder, og at du ikke kan få kompensation, hvis du må aflyse som følge af uforudsete hændelser.
Læs mere her: Hvornår kan du senest bestille en afbestillingsforsikring?
Hvad dækker en afbestillingsforsikring?
Vil du vide mere om, hvordan du helt præcist er dækket med en afbestillingsforsikring fra Europæiske ERV? Så kan du læse nærmere om, hvilke situationer forsikringen typisk dækker – og hvornår den ikke gør.
Læs mere her: Hvad dækker en afbestillingsforsikring?
Tegn en afbestillingsforsikring hos Europæiske ERV
En afbestillingsforsikring fra Europæiske ERV giver dig økonomisk sikkerhed, hvis uforudsete hændelser gør, at du må aflyse din rejse. Den dækker fx ved alvorlig sygdom, dødsfald i nærmeste familie, skader på dit hjem eller hvis dit rejseformål bliver ødelagt. Du kan få dækket dine rejseudgifter, så du ikke står med et økonomisk tab.
Du har desuden mulighed for at ombooke rejsen eller overdrage den til en anden rejsende, hvis det er muligt hos rejsearrangøren. I så fald dækker vi omkostningerne til ombooking eller navneændring – op til det beløb, du ellers ville miste ved en fuld afbestilling. Du er altså dækket, uanset om du vælger at aflyse eller finde en alternativ løsning. Det giver fleksibilitet og ro i maven, når uforudsete hændelser sker.
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb