Håndbagageregler: Det må du have med i flyets kabine
Her på siden kan du få et samlet og opdateret overblik over, hvad du gerne må medbringe i håndbagagen, hvad du bør pakke i din indcheckede bagage, og hvordan du undgår problemer ved check-in og i sikkerhedskontrollen, så du nemt og trygt kan komme om bord på dit fly.
Håndbagageregler: Hvad flyselskaber tillader af størrelse og vægt
De fleste flyselskaber tillader én håndbagagetaske eller kuffert samt én mindre personlig taske. Typiske mål er 55 x 40 x 20 cm, men håndbagageregler varierer afhængigt af selskabet. Nogle opererer med lavere vægtgrænser eller mindre mål.
Derfor bør du altid tjekke dit flyselskabs hjemmeside inden check-in, måle din kuffert inkl. hjul og håndtag og sørge for at veje din taske hjemmefra, så du undgår overraskelser ved skranken i lufthavnen. Hvis din taske er for stor, kan den blive sendt om bord på flyet som indchecket bagage ved gaten – ofte mod betaling.
Væsker i håndbagage: Nye regler i flere lufthavne
Reglerne for at medbringe væsker har i mange år været stramme. I flere europæiske lufthavne gælder fortsat 100 ml-reglen. Hver beholder må maksimalt indeholde 100 ml og skal samles i én genlukkelig plastikpose på op til en liter.
Men der er sket nogle ændringer. Fra august 2025 har Billund Lufthavn for eksempel indført nye sikkerhedsscannere. Det betyder, at du gerne må medbringe beholdere på op til to liter gennem security. Du behøver heller ikke tage væsker op af tasken og lægge det på båndet, som du tidligere har gjort. Københavns Lufthavn ventes at få de samme nye sikkerhedsscannere i maj 2026, så det også her bliver muligt at medbringe to-liters poser.
Væsker omfatter blandt andet:
- Drikkelse
- Shampoo og creme
- Tandpasta
- Parfume
- Flydende makeup
- E-cigaretter og e-væske
Babymad, såsom smoothies og modermælkserstatning, er ikke inkluderet i væskereglerne. Du må have så meget mad med til din baby, som du har brug for. Du skal blot sørge for at samle det i én pose, som hurtigt kan fremvises. Produkter købt i lufthavnens butikker efter security må du også gerne medbringe uden begrænsning.
Håndbagageregler for elektronisk udstyr
Du må gerne medbringe elektroniske genstande i kabinen. Det gælder både mindre elektroniske genstande og større elektroniske enheder.
Typiske elektroniske enheder i håndbagage:
- Bærbar computer
- Tablet
- Mobiltelefon
- Kamera
- Powerbank
Elektroniske genstande skal ofte tages op af tasken ved sikkerhedskontrollen. Powerbanks er kun tilladt at medbringe i håndbagage og må ikke placeres i indcheckede bagage. Pak derfor din bærbar computer og andre elektroniske enheder øverst i tasken, så du nemt kan tage dem frem.
Hvad er ikke tilladt at medbringe i håndbagage?
Der er visse genstande, som ikke er tilladt at medbringe i kabinen.
Det gælder blandt andet:
- Skarpe genstande, som større sakse og knive
- Brandfarlige væsker
- Visse typer værktøj
- Klapvogne over en vis størrelse
- Sportsudstyr
Skarpe genstande vil som udgangspunkt blive konfiskeret i security. Er du i tvivl, kan du med fordel placere genstanden i din indcheckede bagage.
Det er ikke alt, der egner sig til kabinen, selvom det er tilladt. Skrøbelige genstande, værdigenstande og elektroniske enheder er en fordel at have i håndbagagen, så de ikke risikerer at blive beskadiget.
Tjekliste: Sådan undgår du problemer ved security
For at gøre din rejse nemmere kan du:
- Tjekke håndbagage-reglerne hos dit flyselskab
- Undersøge reglerne i for eksempel Københavns Lufthavn eller Billund Lufthavn
- Pakke væsker korrekt hjemmefra
- Holde elektroniske genstande let tilgængelige
- Være opmærksom på, hvad der er tilladt at medbringe
Når du kender reglerne på forhånd, bliver turen gennem security både hurtigere, nemmere og mere afslappet.
- {{originalfilename}} x
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb