Få styr på rejseforsikringen til din afbudsrejse
Hvornår dækker din rejseforsikring?
Når du booker din afbudsrejse, kan du nemt føle, at der ikke er tid til at få styr på alt det praktiske såsom en rejseforsikring - og måske husker du det først i sidste øjeblik. Heldigvis har du hos os som udgangspunkt mulighed for at tegne en rejseforsikring, lige indtil du påbegynder rejsen og forlader dit bopælsland. Du kan med andre ord tegne en rejseforsikring med ganske kort varsel, fx når du er på vej til lufthavnen.
Hos Europæiske ERV kan du nemt og hurtigt bestille en rejseforsikring online, der passer til netop dine behov og den rejse, du skal på. Uanset om det er en kort weekendtur eller en længere rejse til udlandet, hjælper vi dig med at få den rette dækning med på ferien.
Hvornår dækker din afbestillingsforsikring?
Afbestillingsforsikringen træder i kraft før rejsen og dækker, hvis du må aflyse din afbudsrejse på grund af uforudsete hændelser, der sætter en stopper for dine muligheder for at rejse afsted.
Selvom der typisk ikke er lang tid, til du skal rejse afsted på ferie, er det alligevel værd at overveje en Afbestillingsforsikring. Livet sker, og i værste tilfælde kan det betyde, at du pludselig ikke har mulighed for at tage afsted som planlagt på grund af eksempelvis akut sygdom, tilskadekomst eller andre uforudsete situationer i dit privatliv. Med en Afbestillingsforsikring kan du undgå at miste det beløb, du har forudbetalt for rejsen, såsom fly og hotel.
Tag afsted på ferie når som helst med en Årsrejseforsikring
Hvis du gerne vil slippe for at skulle tænke på rejseforsikringen, inden du drager afsted på din afbudsrejse, kan du med fordel vælge vores Årsrejseforsikring. På den måde er du dækket ind på alle dine rejser i hele 12 måneder, og du skal blot rejse mere end 7 dage om året, før Årsrejseforsikringen bedst kan betale sig for dig i forhold til vores Enkeltrejseforsikring.
Vælg også en Afbestillingsforsikring med dækning hele året
Vælger du vores Årsrejseforsikring, har du samtidig mulighed for at tilkøbe en Afbestillingsforsikring, der også dækker dig i hele 12 måneder. Med både en Årsrejseforsikring og Årsafbestillingsforsikring er du sikker på at være dækket ind både før og under rejsen hele året rundt, uanset hvornår rejselysten melder sig.
- {{originalfilename}} x
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb