Skirejseforsikring - Få den rette dækning med på din skiferie
Få skirejseforsikringen med og vær sikker i sneen!
- {{originalfilename}} x
En sikker skiferie starter med en god rejseforsikring
Med en rejseforsikring fra Europæiske ERV, er du sikret, hvis du skulle være så uheldig at komme galt afsted.
Sådan køber du en skirejseforsikring
Du kan købe et vintersport tillæg til din Rejseforsikring Basis og til din Rejseforsikring Plus. Tilvalget "vintersport" sikrer dig, at du er dækket på din skiferie.
"Vintersport" kan tilkøbes både til enkeltrejseforsikring og årsrejseforsikring og kan tegnes for op til 24 mdr.
Har du brug for at tilkøbe "Vintersport" som tillægsdækning til din eksisterende årsrejseforsikring, kan du også nemt gøre det ved at kontakte vores kundeservice.
Tillægsdækningen skal blot tegnes og betales inden afrejse fra Danmark.
Er du i tvivl om, hvorvidt din nuværende forsikring dækker vintersport, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på tlf. 33 25 25 25 eller info@erv.dk.
Kom trygt afsted på skiferien med en skirejseforsikring
Hos Europæiske ERV kan du udbygge den gode dækning fra vores rejseforsikringer med tilvalg, der sikrer dig yderligere, mens du er afsted på skiferien. Denne rejseform er typisk forbundet med en yderligere risiko for tilskadekomst. Derfor er der behov for at have ekstra dækning med i bagagen. Ved at tilvælge “Vintersport” i din rejseforsikring, er du sikret i tilfælde af, du kommer til skade, mens du står på ski.
- Dækker skader du får på ski
- Mulighed for dækning af ansvar og udstyr
- Udvidet dækning af din rejseforsikring
Vælg en skirejseforsikring med ansvar - hvis du er skyld i et uheld på pisten
Det går tit hurtigt på pisterne, og kollision med andre er derfor en naturlig risiko. I de seneste år er der - især på skisportsstederne i Alperne - kommet et særligt fokus på sikkerhed og overholdelse af de internationale skifærdsregler. Hvis du er skyld i et uheld på pisten, kan du derfor hurtigt risikere at skulle betale en betydelig erstatning, såfremt du bliver dømt til at betale i et potentielt søgsmål.
Af den grund bør du indledningsvis tjekke om din indboforsikring inkluderer en ansvarsforsikring, inden du drager afsted mod de sneklædte bakker. Har du ikke allerede en ansvarsforsikring, anbefaler vi, at du inkluderer dette i din skirejseforsikring. Det gør du ved at tilvælge dækningen "Bagage og Ansvar", når du vælger din rejseforsikring hos os - så du er sikret mod uheld på pisten.
I Italien er der indført en lov, der kræver at skiløbere har ansvarsforsikring. Læs mere her >
Få dækning af dit skiudstyr
En rigtig skiferie er ikke meget uden dine ski og dit skiudstyr. Tilvælger du “Sportsudstyr” i din rejseforsikring til ski, er du dækket, hvis dit eget medbragte eller lejede skiudstyr for eksempel bliver forsinket eller beskadiget under offentlig transport. Det samme gælder, hvis dit udstyr bliver stjålet på skiferien.
Hvordan dækker det blå kort på skiferien?
Med det blå EU-sygesikringskort i hånden er du dækket som en almindelig borger i det pågældende EU-land, du rejser i. Det er dog ikke et direkte alternativ til en rejseforsikring til ski. Alt afhængigt af land du er på ferie i, kan du stadig risikere selv at betale for behandlingen, hvis uheldet er ude.
Det blå kort dækker typisk ikke transport og redning som følge af skiulykker. Du kan derfor ende med en dyr ekstraregning, hvis du kommer galt afsted på din skiferie. Af den grund anbefaler vi altid, at du tegner en privat rejseforsikring med skitillæg, inden du tager på skiferie.
>> Læs mere om det blå kort her <<
Vil du vide mere om rejseforsikring til skiferie?
Har du spørgsmål omkring vores rejseforsikringer, eller hvordan du er dækket på skiferien? Så kontakt os. Ring til os på 33 25 25 25, eller brug kontaktformularen herunder. Så hjælper vores erfarne kundeservice dig med at få den rette dækning til skiferien.
Bestil skirejseforsikring her