Rejseforsikring over 70 år - Rejs trygt afsted med en rejseforsikring
Få en solid rejseforsikring for dig over 70 år
Nyd livet som senior med en rejseforsikring fra Europæiske ERV til dig over 70 år. Med vores rejseforsikring er du godt sikret i en lang række situationer, hvis der skulle opstå problemer undervejs på rejsen.
Rejseforsikringen dækker udgifter til bl.a. lægebehandling ved akut sygdom og tilskadekomst (herunder også erstatning i tilfælde af lægelig fejlbehandling), hjemtransport, bagageforsinkelse, forsinket fremmøde og meget andet. På den måde kan du trygt nyde din udenlandsferie uden unødvendige bekymringer.
Fra du er fyldt 60 år, vil der være et tillæg til præmien. I vores forsikringsbetingelser kan du læse mere om, hvor mange procent det drejer sig om, når du er 70 år eller derover.
Er du pensionist? Husk at give Udbetaling Danmark besked, hvis du rejser uden for EU i mere end to måneder ad gangen.
Find den rette Seniorrejseforsikring til din rejse
Skal du på afslappende solferie i Sydeuropa, på et kort visit i en udenlandsk storby eller måske på en længere rejse til fjerne horisonter? Der er mange måder at rejse på. Derfor er det vigtigt, at din rejseforsikring passer til de behov og rejseplaner, du har. Hvilken rejseforsikring og dækning, der passer til dig, afhænger af følgende:
- Hvor lang tid du skal rejse - Vi anbefaler Årsrejseforsikringen, hvis du rejser flere end én gang om året og i minimum syv dage og op til maks. 30 dage pr. rejse. Det vil i så fald være den billigste løsning for dig. Alternativt kan du vælge Enkeltrejseforsikringen, der dækker dig på den enkelte rejse med en varighed på mellem en dag og 24 måneder.
- Hvor i verden du planlægger at rejse hen - Hos os kan du vælge mellem Udvidet Europa, Verden inkl. USA samt Verden ekskl. USA som geografiske dækningsområder.
- Hvilke dækninger du ønsker at have - Med Rejseforsikring Basis har du alle de vigtigste dækninger. Ønsker du den bedste dækning, anbefaler vi Rejseforsikring Plus. Derudover kan du yderligere skræddersy din rejseforsikring med ekstra tilvalgsdækninger efter behov.
Få hjælp online af dansktalende læger på rejsen
Med en Seniorrejseforsikring fra Europæiske ERV er dansk lægehjælp altid lige ved hånden, hvis du får brug for det – uanset, hvor i verden du befinder dig. Med Videodoktor får du adgang til dansktalende læger direkte på mobilen eller din computer. Her kan du få hjælp til alt fra generelle medicinske spørgsmål til receptudstedelse, så du trygt kan fortsætte din rejse.
Tjek, om du er dækket ved kronisk eller eksisterende sygdom
Du behøver som udgangspunkt ikke at udfylde en helbredserklæring for at kunne tegne en rejseforsikring – heller ikke som 70-årig eller ældre. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at rejseforsikringen ikke automatisk dækker, hvis du har en kronisk eller eksisterende lidelse.
Det betyder, at der i visse tilfælde kan være begrænsninger i dækningen, hvis en allerede kendt eller kronisk sygdom forværres under rejsen. Her er det nemlig ikke sikkert, at du er fuldt dækket, hvis du får brug for behandling relateret til eksisterende sygdomme eller lidelser.
Ønsker du sikkerhed for, hvordan du er dækket i forhold til din helbredstilstand, anbefaler vi, at du søger om et medicinsk forhåndstilsagn. Det er en individuel vurdering, hvor vores læger gennemgår din situation og giver dig besked om, hvorvidt din kroniske eller eksisterende lidelse kan omfattes af din forsikring – og i givet fald hvordan.
Læs mere om medicinsk forhåndstilsagn her >
Supplér din rejseforsikring med en Afbestillingsforsikring
Har du planlagt en rejse, men bliver du forhindret i at tage afsted på grund af sygdom eller andre uforudsete hændelser, kan en afbestillingsforsikring være en stor hjælp. Forsikringen dækker dine forudbetalte og ikke-refunderbare rejseudgifter – fx flybilletter, hotel, feriebolig eller pakkerejser – hvis du bliver nødt til at aflyse. Det gælder både, hvis du selv bliver syg eller kommer til skade, eller hvis et nært familiemedlem bliver ramt af en akut og alvorlig hændelse.
Hos Europæiske ERV kan du både vælge en afbestillingsforsikring til den enkelte rejse, til leje af ferieboliger i Danmark eller udlandet eller som en årsafbestilling, der dækker alle dine rejser i løbet af et år (ved køb af din rejseforsikring som en Årsrejseforsikring).
Find din Afbestillingsforsikring her >
Har du brug for hjælp? Kontakt os
Du kan altid kontakte os via telefon 33 25 25 25, e-mail info@erv.dk eller ved at udfylde kontaktformularen, hvis du har brug for yderligere hjælp.