Tilgængelighedserklæring
På denne side kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med tilgængelighed hos ERGO Forsikring.
Indledning
ERGO Forsikring A/S stræber efter, at så mange som muligt skal kunne benytte vores digitale kanaler for forsikringsprodukter og tjenester. Denne side beskriver, hvordan vi opfylder reglerne om digital tilgængelighed, eventuelle kendte tilgængelighedsproblemer og hvordan du kan rapportere mangler.
ERGO Forsikring arbejder aktivt med at opfylde kravene i Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester ved at følge retningslinjerne i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 niveau A og AA.
ERGO Forsikring tilbyder forsikringsprodukter, der sælges digitalt, via varemærket "Europæiske ERV" (rejseforsikringer). Forsikringsprodukterne tilbydes til forbrugere og erhvervsdrivende via hjemmesiden: www.europaeiske.dk
Information, der ikke omfattes af tilgængelighedskravene, er de dele af hjemmesiden, der ikke hører til digitale køb af forsikringsprodukterne. Årsagen til vurderingen er, at det er de tjenester, der er direkte udpeget i loven, som skal være tilgængelige.
Hjemmesidens tilgængelighed
Vi har tilgængelighedssymboler på vores hjemmeside, hvor du som bruger kan vælge, hvad du vil have hjælp med. Du starter med at klikke på "Tilgængelighedssymbolet" for derefter at få forskellige valg i "Tilgængelighedsmenuen", hvor du kan vælge mellem f.eks. "smart kontrast", "fremhæv links", "større tekst", "dysleksivenlig", "skærmlæser" m.m.
Vi har ladet UserWay levere en widgettjeneste, der bidrager til, at eksempelvis farve, form, kontraster m.m. lever op til tilgængelighedslovgivningen.
Selvom vi stræber efter at gøre vores hjemmeside tilgængelig for alle, er vi opmærksomme på, at tredjepartshjemmesider, der linkes til fra vores hjemmeside, måske ikke opfylder de samme tilgængelighedsstandarder. Vi signalerer, når brugere er på vej til at forlade vores hjemmeside for at sikre gennemsigtighed, f.eks. gennem farver på links, og/eller at et linkklik betyder, at tredjepartshjemmesider åbnes i nye vinduer.
Problemer ved brug uden synsevne:
- Tabeller i visse vilkår, fakturaer og produktfaktablade (insurance product information document, "IPID") kan indeholde strukturelle problemer, der gør, at de ikke kan læses op, eller at en række/kolonne læses op som "tom". Tabeller, fakturaer og IPID'er kan dog blive oplæst af en kundeservicemedarbejder, hvis kunden ringer ind og beder om dette.
- Det forekommer, at knapper læses op forkert som "tom". Knapper bruges forskellige steder på hjemmesiden for at "klikke sig videre". Knap "søg pris og køb" fungerer således, at den rigtige tekst læses op, hvis en potentiel kunde trykker på tilgængelighedsmenuen og vælger "skærmlæser".
- Visse links har lange tekster og tager lang tid at læse op.
Yderligere begrænsninger i tilgængeligheden i vores digitale kanaler
- Vi stræber altid efter at tilbyde identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Under en overgangsperiode kan der være visse begrænsninger vedrørende dette.
Vi arbejder kontinuerligt med at afhjælpe det indhold, der ikke er tilgængeligt.
Kontakt os angående tilgængelighedsspørgsmål
Hvis du har brug for information på vores hjemmeside, som ikke er tilgængelig for dig, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, som kan hjælpe dig med at få adgang til den information, du søger. Du kan kontakte os på følgende måder:
- Mail: info@erv.dk
- Telefon: 33 25 25 25
Vi stræber hele tiden efter at forbedre tilgængeligheden for vores hjemmeside. Hvis du opdager problemer, der ikke er beskrevet på denne side, eller hvis du mener, at vi ikke opfylder lovens krav, er du velkommen til at informere os om problemet.
Send en mail til info@erv.dk, hvis du vil rapportere problemer med tilgængelighed på vores hjemmeside. Du kan også henvende dig til Sikkerhedsstyrelsen som fører tilsyn med tilgængelighedslovgivningen.
Sådan arbejder vi med regelmæssig gennemgang og testning af hjemmesiden
Vi laver regelmæssig gennemgang af kunderejsen, mindst en gang om året, ved at følge den digitale kunderejse og de dele, der indgår for at foretage et køb. Vi laver stikprøver af den tjeneste, vi tilbyder, for at tilpasse sidens indhold og gøre den tilgængelig. Vi udfører også stikprøver for at kontrollere tilhørende dokumenter.
Vi har lavet en selvevaluering (intern testning) af hjemmesiden.
Seneste vurdering blev lavet den 1. maj 2025.
Erklæringen blev senest opdateret den 23. juni 2025.