Internationalt kørekort – det skal du vide, før du kører i udlandet
I denne guide får du et overblik over de vigtigste informationer om internationalt kørekort, hvornår det kan være nødvendigt, og hvordan du kan få det udstedt før din rejse.
Internationalt kørekort og kørsel uden for EU
Behovet for internationalt kørekort afhænger i høj grad af, hvor du rejser hen. Inden for EU og EØS vil dit danske kørekort som udgangspunkt gælde uden problemer. Det gælder blandt andet i lande som Island, Norge og resten af EU. Planlægger du derimod at køre bil uden for EU, er det en god idé at sætte dig ind i de lokale regler for trafik og dokumentation. I nogle lande kræver myndighederne, at du kan fremvise både dit kørekort og et internationalt kørekort, hvis du bliver stoppet i trafikken.
Biludlejningsfirmaer kan også have deres egne krav. Nogle steder skal du medbringe både dit danske kørekort og et internationalt kørekort, før du kan leje en bil. Derudover kan du i visse tilfælde støde på krav om et udenlandsk kørekort, hvis du opholder dig i landet i længere tid. Bemærk, at hvor et internationalt kørekort blot er en officiel oversættelse af dit danske kørekort, er et udenlandsk kørekort derimod et kørekort udstedt i et andet land.
Internationalt kørekort erstatter ikke dit danske kørekort
Et internationalt kørekort gør det lettere for lokale myndigheder og biludlejningsfirmaer at se, hvilke køretøjer du har ret til at føre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dit internationale kørekort ikke erstatter det danske kørekort. De fungerer kun som et supplement. Derfor skal du altid kunne fremvise et gyldigt dansk kørekort, når du kører i udlandet.
Der findes også flere internationale kørekort, som er udstedt efter forskellige internationale konventioner. Det betyder, at nogle lande accepterer én type, mens andre lande kræver en anden. Derfor kan det være en god idé at undersøge reglerne for din destination i god tid. I mange europæiske lande gælder de samme regler for danske og internationale kørekort, og dit danske kørekort gælder normalt uden yderligere dokumentation.
Sådan får du et internationalt kørekort i Danmark
Hvis du har brug for et internationalt kørekort, kan du få det udstedt et hos Borgerservice. Du skal bestille tid og typisk møde personligt op, da myndighederne skal kontrollere dit kørekort og dine oplysninger. Når du ansøger, skal du huske at medbringe:
- Dit danske kørekort
- Et pasfoto
- Legitimation
Når ansøgningen er godkendt, får du dit internationale kørekort udleveret med det samme. Dokumentet er normalt gyldigt i 1 år. Hvis du har mistet dit kørekort, skal du først søge om et nyt kørekort, før du kan få udstedt et internationalt kørekort.
Husk også din rejseforsikring på rejsen
Uanset om du kører bil på din rejse eller ej, er det en god idé også at have en rejseforsikring i bagagen. Når du rejser uden for EU, kan der opstå situationer, hvor du får brug for hjælp undervejs – for eksempel hvis du bliver syg, kommer til skade eller har brug for lægehjælp. Men det er også en god idé med en rejseforsikring indenfor EU, da det blå sygesikringskort ikke dækker alt. Her kan en rejseforsikring også være afgørende.
Hos Europæiske ERV kan du finde flere forskellige rejseforsikringer, som kan tilpasses dine rejseplaner og aktiviteter. Forsikringen giver blandt andet adgang til hjælp døgnet rundt, hvis der opstår en uforudset situation under rejsen. Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere.
- {{originalfilename}} x
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb