For nuværende er situationen i Mellemøsten meget ustabil og kan ændre sig med kort varsel. Hvis du befinder dig i et berørt område, anbefaler vi, at du følger information og anvisninger fra de lokale myndigheder. Hvis du er på vej ud at rejse, beder vi dig holde dig opdateret via Udenrigsministeriets hjemmeside Udenrigsministeriet samt kontakte dit flyselskab, rejsebureau eller rejsearrangør.

Områderne i regionen er i øjeblikket meget urolige, hvilket kan påvirke samfundsfunktioner og infrastruktur såsom transportmidler og lufthavne.

Rejser til områder med krig eller lignende omstændigheder kan påvirke din rejseforsikring. Vi beder dig derfor holde dig informeret via Udenrigsministeriets hjemmeside og altid kontrollere din rejseforsikring inden afrejse. Læs mere her.

ERGO travel & care

Med vores rejsesikkerheds-app ERGO travel & care har du sikkerhed med i lommen, når du tager på forretningsrejse. Forsikrede hos Europæiske ERV har fri adgang til rejsesikkerheds-app'en ERGO travel & care. App'en giver dig alt fra generelle advarsler og gode råd til lokale rapporter om fx uroligheder, terrorangreb og vejrsituationer.

ERGO travel & care app

Hos Europæiske ERV mener vi ikke, at en god erhvervsrejseforsikring først træder i kraft, når skaden er sket. Vi har derfor vores egen sikkerheds-app, der giver dig opdateret information og advarsler om lokale hændelser på din rejse.

Med travel & care app'en får du alt fra generelle advarsler og gode råd til lokale rapporter om fx uroligheder, terrorangreb og vejrsituation direkte på din mobil. Alt dette sker døgnet rundt, i realtime, og er baseret på det land, du befinder dig i. I app'en finder du også kontaktoplysninger og vejvisning til fx hospitaler, ambassader og apoteker. Og du kan tilgå vores alarmcentral via et enkelt klik.

Bemærk at en standard erhvervsrejseforsikring ikke dækker i lande, som vi klassificerer som krigszoner. Se listen over krigszoner her >

Sådan henter du ERGO travel & care appen

ERGO travel & care kan downloades gratis fra både Apple Store og Google Play. Efter 30 dage skal du benytte en registreringskode for at beholde din adgang til alle funktioner. Registeringskoden oplyses fra den forsikringsansvarlige i virksomheden eller ved henvendelse til vores Firmasupport på tlf. +45 33 27 83 55 eller e-mail erhverv@erv.dk.