London Brexit

Brexit og rejseforsikring

Fra og med 1. februar 2020 er Storbritannien ikke længere en del af EU. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du bør være opmærksom på i forhold til rejseforsikring, hvis du planlægger at besøge Storbritannien.

Er det nødvendigt med ekstra rejsedokumenter efter Brexit?

Storbritanniens udtrædelse af EU sker i løbet af en overgangsperiode frem til 31. december 2020, hvor EU-reglerne stadig gælder. Statsborgere i EU, EØS-landene eller Schweiz behøver i denne periode ikke visum eller andre særlige rejsedokumenter for at kunne rejse ind i Storbritannien.
Læs mere her >>

Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på i forhold til rejseforsikring?

Alle forsikringer hos Europæiske ERV dækker som normalt i hele overgangsperioden, uanset om du har tegnet forsikringen før eller efter 1. februar 2020.

Husk at Det blå EU-sygesikringskort udelukkende giver dig ret til samme sundhedsydelser på samme vilkår som indbyggerne i det land, du besøger. Det dækker ikke hjemtransport, tilkaldelse af pårørende ved alvorlig sygdom eller privatansvar. Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker, hvordan du er forsikret, inden du rejser.
Bestil Det blå kort her >> 
Bemærk: Det blå EU-sygesikringskort er er kun gyldigt i overgangsperioden frem til 31. december 2020. Hvad der sker herefter, er endnu ikke afgjort.

 

Language