Rejse til Thailand med børn

10 januar

Thailand er et populært rejsemål for skandinaver og særligt for børnefamilier, eftersom klimaet er behageligt, maden er god, folk er venlige, og prisniveauet er lavt. Her har vi samlet en række informationer, der er gode at kende til, når du rejser til Thailand med børn.

Hvis du planlægger at rejse til Thailand med børn, bør du huske på, at flyrejsen er ganske lang, og at der kan kræves flere vaccinationer for at beskytte dit barn mod uvelkomne sygdomme og bakterier.

Her kan du læse mere om at flyve med børn >> 

Generel sikkerhedssituation i Thailand

Risikoeniveauet i Thailand er moderat, primært på grund af væbnede separatistiske oprør i de tre sydligste provinser. Landet har anstrengte relationer til nogle af nabolandene, hvilket kan føre til lokale konflikter og sammenstød. I Thailand forekommer også korruption på samtlige samfundsniveauer. Kriminalitet såsom prostitution og hvidvask af penge er ikke usædvanligt. Det er overvejende sikkert at besøge Thailand.

Visum ved rejser til Thailand

Som dansk borger har du visum undtagelse og kan opholde dig i Thailand i op til 30 dage uden visum. Skal du opholde dig længere end det, skal du søge om visum.

Rejsetid Thailand

Det tager ca. 10 timer at flyve direkte fra Kastrup Lufthavn i København til Thailands Hovedstad, Bangkok. Til den populære rejsedestination Phuket, som ligger i det sydlige Thailand, tager det ca. 13 timer at flyve direkte. 

Prisniveau

Meget billigt. Det er langt billigere at leve, bo, spise og shoppe i Thailand end i Danmark og det øvrige Europa.

Vaccinationer ved rejser til Thailand

De fleste børn i Danmark vaccineres mod almindelige sygdomme som for eksempel stivkrampe, polio og mæslinger i overensstemmelse med det almindelige børnevaccinationsprogram. Vaccinationerne i programmet påbegyndes ved 10-ugers alderen og står på, til barnet går i 9. Klasse. Hvis I planlægger en udenlandsrejse til Thailand, kan det være nødvendigt at foretage visse vaccinationer tidligere i forløbet. Tag kontakt til en vaccinationsklinik i god tid inden rejsen. 

Når du rejser til Thailand med børn, kan det være nødvendigt at supplere det almindelige børnevaccinationsprogram med flere vacciner. Hvilke supplerende vaccinationer, der kræves til dit barn eller din baby inden rejsen, afhænger af faktorer som for eksempel a) hvor i Thailand I skal rejse, og b) hvor længe I skal være væk. 

o Hepatitis A – anbefales til alle.
o Hepatitis B – anbefales til dem, som skal opholde sig længere end tre uger.
o Japansk hjernehindebetændelse – anbefales til dem, som opholder sig 3-4 uger eller ved gentagne besøg.
o Tyfoid – anbefales hvis du skal opholde dig i mere end tre uger og spise udenfor turistområderne.
o Øvrige – risikoen for malaria er meget lav eller ikkeeksisterende i Thailand, også i oplandet. Myggebalsam og imprægneret myggenet anbefales i skovbeklædte områder langs grænserne mod Burma, Laos og Cambodja.

Der er ikke registreret en vaccine mod turistdiarré, men visse rejsende med særlige behov kan anbefales en drikkelig vaccine mod kolera.

Sygehus & sundhedspleje i Thailand

Hospitalerne i Bangkok har normalt en høj behandlingsstandard og er moderne og veludstyrede. Vær forberedt på at behandling på sygehus i Bangkok kan være dyrt, og du kan forventes at betale kontant, inden behandlingen påbegyndes.

Udenfor Bangkok kan behandlingsstandarden være varierende. I større byer taler sundhedspersonalet og andre ansatte oftest engelsk.

Generelle råd til din rejse til Thailand med børn

o Undgå at drikke vandet direkte fra hanen – køb flaskevand i stedet.
o Undgå at spise rå skaldyr og rå fisk – sørg for at al mad er godt gennemstegt.
o Sørg for at børnene får godt med væske på varme dage.
o Undgå solskader ved at holde jer inde eller i skyggen mellem klokken 10 og 15. Brug UV-tøj og solhat til små børn samt godt med solcreme.
o Vær forsigtig i trafikken – den er meget mere intens end herhjemme. Husk på at der er venstretrafik i Thailand.
o Undgå at lade børnene klappe og fodre løse hunde og andre dyr. Rabies er usædvanligt, men meget alvorligt.

Se også:

Ferie med børn teaser

Tips til ferie med børn

Selvom du har små børn, behøver du ikke blive hjemme i ferien. Få de bedste tips til hvordan rejsen med både baby og småbørn bliver så nem som muligt.

Thailand - Rejseforsikring, visum og pas

Thailand - Rejseforsikring, visum og pas

Her har vi samlet relevante informationer om Thailand - Rejseforsikring, visum og pas. Informationerne omfatter bl.a. visumkrav, vaccinationer, pasregler og generelle risici.

Thailand

Ferie i Thailand? Husk det nye rygeforbud!

Går vinterferien til Thailand, skal du være opmærksom på, at det nu er ulovligt at ryge på langt de fleste af landets populære strande.