compliance

Compliance i et forsikringsperspektiv

– ved forretningsrejse og udstationering

Det engelske låneord compliance betyder at føje eller være i overensstemmelse med. I forsikringssammenhæng henviser compliance til det faktum, at vi er nødt til at handle i overensstemmelse med lovgivninger om forsikring i det enkelte land, hvor der fx er én udstationeret.

Hvad handler compliance om – og hvorfor er det vigtigt ?

Compliance handler, i forbindelse med en virksomheds forretningsaktiviteter på tværs af landegrænser, om blandt andet handelspolitik og den stigende offentlige efterspørgsel efter virksomhedsmæssig og social ansvarlighed. 

I forsikringsmæssig sammenhæng henviser begrebet compliance til det faktum, at vi og vores kunder er nødt til at handle i overensstemmelse med internationale aftaler og lokal lovgivning ved udstedelse af forsikring. Compliance er derfor en stor og vigtig udfordring, ikke kun for forsikringsbranchen, men for alle industrier og virksomheder, som driver forretning udenfor landets grænser. 

Overalt i verden er myndighedernes regulering og fortolkning af forsikringsområdet blevet strengere i løbet af de seneste år. Ikke kun finanskrisen, men også øget fokus på udveksling af viden mellem lokale og nationale myndigheder, har skubbet til denne udvikling. Resultatet er, at vi i dag oplever et øget fokus på compliance verden over. 

Hos Europæiske ERV stræber vi altid efter at være omstillingsparate og tilpasse os verden omkring os – også når det omhandler compliance. Vi vil derfor udvise rettidig omhu sådan, at vi også i fremtiden er det bedste og sikreste valg, når det gælder forsikring af rejsende og udstationerede medarbejdere i jeres virksomhed. Derfor tager vi konsekvensen og forbereder os på de stigende krav om compliance ved at introducere vores nye retningslinjer.

Temadag om Compliance

Europæiske ERV har afholdt en temadag om compliance hos Center for Ledelse på Østerbro i København, hvor kolleger, forsikringsmæglere og andre forsikringsselskaber var inviteret til at deltage. På dagsordenen var compliance og forsikring i forhold til, hvad der er op og ned - herunder konsekvenserne ved bevidst eller ubevidst ikke at opfylde krav fra lokale myndigheder. Herunder kan du se videoer fra Compliance-dagen.

 

Compliance temadag Compliance temadag Compliance temadag
Axco Insurance
Information Services
Shearman & Sterling LLP COO i Europæiske ERV,
Dan Landt

 

 

Hvis du vil vide mere om compliance

I vores folder kan du læse generel information om compliance, hvilke konsekvenser det kan have for jeres virksomhed, samt hvordan vi fortsat kan hjælpe jeres virksomhed.

Læs mere

kundecenter

Kontakt salgsafdelingen

Ring på +45 33 27 83 55

 

Send os en mail