London Brexit

Brexit

Fra og med 1. februar 2020 er Storbritannien ikke længere en del af EU. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du bør være opmærksom på, hvis du som erhvervsrejsende eller udstationeret planlægger at besøge Storbritannien.

Er det nødvendigt med ekstra rejsedokumenter efter Brexit?

Storbritanniens udtrædelse af EU, Brexit, sker i løbet af en overgangsperiode frem til 31. december 2020. Statsborgere i EU, EØS-landene eller Schweiz behøver i denne periode ikke visum eller andre særlige rejsedokumenter for at kunne rejse ind i Storbritannien. Læs mere her >> 

Bliver min forsikring påvirket af Brexit?

Alle forsikringer hos Europæiske ERV dækker som normalt under overgangsperioden, uanset om forsikringen er købt før eller efter 1. februar 2020. Der er ingen ændringer i dækninger, præmier eller erstatningssummer. Eventuelle udvidelser og forlængelser af eksisterende aftaler gælder også som sædvanligt.

Husk at Det blå EU-sygesikringskort udelukkende giver dig ret til samme sundhedsydelser på samme vilkår som indbyggerne i det land, du besøger. Det dækker ikke hjemtransport, tilkaldelse af pårørende ved alvorlig sygdom eller privatansvar. Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker, hvordan du er forsikret, inden du rejser.

Bestil det blå Kort her >> 

Bemærk: Det blå EU-sygesikringskort er kun gyldigt i overgangsperioden frem til 31. december 2020. Hvad der sker herefter, er endnu ikke afgjort.

Language