I november 2004 åbnede Europæiske sit kontor nummer 14 i verden i Beijing.
Kontoret fungerer som alarmcentral for det stigende antal kinesere, som rejser på ferie uden for Kina, på linje med vores københavnske central, udtaler Jakob Bender, som er underdirektør i Europæiske Rejseforsikring. Kina har jo som det mest folkerige land i verden et kæmpe potentiale, også set i lyset af kinesernes stigende velstand og deres hyppigere rejsemønstre. Hvis blot 5% af Kinas befolkning rejser udenlands én gang om året, svarer det til 65 millioner rejser. Sammenlignet med Europæiskes ca. 1 million forsikrede rejser årligt, giver dette et godt indtryk af dimensionerne af det nye rejsemarked, som Europæiske nu har fået fodfæste på.
Kontorets andet formål er at servicere Europæiskes stigende antal forsikrede ferie- og forretningsrejsende i Kina. Det de rejsende kan forvente, når de ringer til kontoret, er at få hjælp til at finde en læge eller et hospital med acceptabel standard, hjælp til at arrangere en hjemtransport, hjælp ved bortkommen bagage eller booking af et hotel til en pårørende samt refusion af betalte lægeregninger og hjælp med oversættelse af recepter o.l.
Der er tale om reel forretningsudvikling, idet vores øvrige kontorer spredt ud over verden kun servicerer danskere på rejse i de pågældende områder og ikke de kunder, som bor i landet, hvor kontoret ligger. Så det er en ret skelsættende forretningsmæssig beslutning, vi har taget, i en klar forventning om at Kinas positive økonomiske udvikling fortsætter, men i særdeleshed også fordi vi gennem de seneste mere end 80 år har opbygget en ekspertise i at give rejsende assistance, fortsætter Jakob Bender.
Antallet af medarbejdere på kontoret består af en chef og 15 assistance koordinatorer af forskellig nationalitet. De ansatte behersker de primære kinesiske dialekter, som er en forudsætning for at kunne begå sig i et land med mange regionale dialekter. Så det er også lidt af en udfordring, men det er jo netop det, vi er specialister i, siger Jakob Bender. Antallet af ansatte er dog direkte afhængigt af antallet af sager, som kontoret kommer til at behandle. Så hvis antallet af sager er højere en forventet, ansætter vi naturligvis flere medarbejdere.
Europæiskes øvrige ServiceKontorer er placeret strategisk vigtige steder rundt om i verden, hvor der er en stor volumen af danske rejsende. Formålet med kontorerne er dels at være netop der, hvor kunderne rejser hen for at kunne give dem hjælp på stedet, og dels at kunne kontrollere hospitaler og lægers standard. Den lokale tilstedeværelse giver en stor fordel i kontrollen af vores samarbejdspartneres ydelser, både mht. den professionelle, lægelige behandling af kunderne, men også i form af det kulturelle og generelle samfundsmæssige kendskab, der f.eks. hjælper til at kunderne ikke bliver over- eller fejlbehandlede, afslutter Jakob Bender.
Europæiske har i dag 14 kontorer i Málaga, Mallorca, Schweiz, Tyrkiet, Cypern, USA, Thailand, Brasilien, Sydafrika og Australien samt tre satellitkontorer på Bali, New Zealand, i Nepal og nu også i Kina.
Den 26. november 2004Til pressen: Yderligere oplysninger fås hos Underdirektør Jakob Bender på direkte telefon 33 27 84 90 eller mobil 20 20 08 50 samt på www.europaeiske.dk.