Europæiskes AlarmCentral sendte den 26. december et kriseteam til Thailand for at yde hjælp til de skadelidte på stedet. Kriseteamet består af læger, sygeplejersker samt teknikere fra vores AlarmCentral. I samarbejde med vores lokale ServiceKontor og den danske ambassade i Bangkok forsøger de at skabe sig et overblik over situationen i og omkring Phuket. Kriseteamet yder krisehjælp og giver praktisk hjælp til de mange, som har mistet deres ejendele.
Hjælp på stedet Personale fra vores ServiceKontor i Bangkok befinder sig sammen med den danske ambassade på Pearl Hotel i Phuket Town for at give vores danske forsikringstagere hjælp på stedet. Personalet taler thailandsk og kan hjælpe i formelle situationer.
Ved akut sygdom eller tilskadekomst Kontakt Europæiskes AlarmCentral på det direkte telefonnummer +45 70 21 20 04 – 24 timer i døgnet.
Ved anmeldelse af en skade eller forespørgsel om rejseforsikringens dækningsomfang Kontakt Europæiskes skadeafdeling på +45 70 21 29 80, hverdage kl. 9.00-16.00, eller Europæiskes KundeCenter på +45 70 10 60 30, hverdage kl. 8.00-21.00 og lørdag kl. 9.00-16.00 (lukket 1. januar).
Om forsikringsdækninger WorldRescue® - Evakuering (maksimum dækning DKK 50.000 pr. person)Denne dækning træder i kraft for sikrede, der befinder/befandt sig i de områder, hvor de lokale myndigheder/UM har evakueret eller kræver evakuering fra.Følgende er dækket:
WorldRescue® - Eftersøgning og Redning (DKK 75.000 pr. person (maksimum DKK 150.000 pr. skade ved flere forsikrede på samme police) Eftersøgning og Redning er økonomiske dækninger, og Europæiskes AlarmCentral kan stille betalingsgaranti, hvis dette kræves fra lokale myndigheder.Betingelserne for at udløse dækningen Eftersøgning er, at sikrede hos politi eller anden myndighed er meldt savnet, og at sikrede inden for 120 timer er blevet set, samt at lokale myndigheder stiller krav om betaling eller betalingsgaranti forinden en eftersøgning iværksættes. Betingelserne for at udløse dækningen Redning er, at sikredes opholdssted er fastlagt (man ved præcist, hvor sikrede er), og at lokale myndigheder stiller krav om betaling eller betalingsgaranti forinden en redningsaktion iværksættes.
Behandling hos psykolog i Danmark (forsikringssum DKK 10.000 pr. person)Betingelse for dækning er, at sikrede har været udsat for en naturkatastrofe, og at sikredes egen læge i Danmark henviser sikrede til psykologisk behandling. Behandling hos psykolog skal påbegyndes senest 4 uger efter hændelsen og skal afsluttes senest 3 måneder efter første behandling.
Sygeledsagelse og tilkaldelse Sygeledsagelse og tilkald er dækket iht. forsikringsbetingelserne. Dvs. at der er dækning i tilfælde af, at sikrede får en akut sygdom eller kommer til skade, der af behandlende læge og Europæiskes læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 3 døgn, eller at sikrede rammes af livstruende sygdom/tilskadekomst eller sikrede skal hjemtransporteres.
Ødelagt Ferie Forsikringer med dækningen "Ødelagt Ferie" berettiger til erstatning for ødelagte feriedage i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst.
Bagage dækning Ødelagt bagage erstattes op til den maksimale bagagesum, hvis der er tegnet et tillæg for bagagedækning.
Afbestillingsforsikring En Afbestillingsforsikring fra Europæiske Rejseforsikring dækker afbestilling af en rejse som følge af sygdom, tilskadekomst, uventet opsigelse eller brand i privat bolig eller virksomhed. Afbestilling som følge af forholdene i de berørte områder i Sydøstasien, er ikke dækket af afbestillingsforsikringen.
Om forlængelse af rejseforsikringerHvis en forsikringstagers hjemrejse bliver forsinket som følge af forholdene i Sydøstasien, forlænges dennes forsikringsperiode med indtil 48 timer uden tillægspris.
Den 28. december 2004Yderligere oplysninger fås hos Jakob Bender på telefon 33 27 84 90, mobil 20 20 08 50 samt på Europæiskes hjemmeside www.europaeiske.dk.