Mød fem af vores medarbejdere som fortæller hvordan de synes det er, at arbejde i Europæiske Rejseforsikring A/S.
"Europæiske er en god arbejdsplads, fordi alle er venlige og imødekommende og altid klar til at hjælpe – vi har det sjovt, selvom vi har travlt. Det betyder meget for mig, at jeg er glad når jeg skal på arbejde og det er jeg fordi jeg ved, at jeg skal ind til nogle søde kollegaer og spændende udfordringer."
”Jeg startede i Europæiske i 1988 som vikar og det var slet ikke meningen, at jeg skulle blive her og få en fast stilling. Men jeg blev tiltrukket af virksomheden, blandt andet fordi jeg blev tilbudt mange spændende opgaver, så jeg har været rundt i huset i forskellige stillinger inden jeg kom her til Call Centret.”
”En af de ting jeg sætter mest pris på ved at arbejde i Europæiske er, at her er et meget fleksibelt arbejdsmiljø. Jeg kan selv være med til at styre indholdet af nogle af mine arbejdsopgaver og jeg kan selv styre min arbejdstid, forstået på den måde, at det er mit eget ansvar, at jeg når de frister og deadlines der er.”
”Det er spændende at arbejde med IT i Europæiske, fordi det er på ledelsens agenda og på den måde er et højt prioriteret område. Samtidig er der også en stor IT-anvendelse i huset og jeg kommer derfor rundt i hele Europæiske og har hurtigt fået opbygget en stor kontaktflade.”
"Jeg er rigtig glad for mit arbejde, fordi der er frihed under ansvar – der bliver stolet på, at jeg løser mine opgaver bedst muligt og der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved måden jeg gør det på. Jeg får lov til at være selvkørende og det er meget tilfredsstillende for mig."